Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Kristian Pihl Lorentzen bakker op om Rally Danmark

DM Rally 
17/02/14 

Når den danske rallysæson afsluttes, kommer det til at ske med den østjyske by Ans som base.
Fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november vil byen langs landevejen mellem Århus og Viborg danne ramme om årets Danboring Rally Danmark. Og løbet har fra start fået god lokal opbakning.
 

”Det er et rigtig godt initiativ, der er blevet taget af en række erhvervsdrivende og medlemmerne af Kjellerup og Omegns Motorklub,” siger Kristian Pihl Lorentzen. Udover at være medlem af Folketinget, hvor han er Venstres trafikordfører, er han også selv bosiddende i Ans.

”Dette rally vil naturligvis være med til at sætte Ans på Danmarkskortet, men det vil også være et godt eksempel på, hvordan motorsporten i almindelighed og rallysporten i særdeleshed er med til at gavne trafiksikkerheden.”


Kristian Pihl Lorentzen fremhævede for nyligt tiltaget omkring den kommende DM-finale i rally ved et møde for interessenter
(Foto: Morten Alstrup)

Når Danboring Rally Danmark bliver afviklet, kommer det til at foregå på udvalgte veje omkring Ans. Disse veje vil i et par timer være afspærret for den øvrige trafik og overvåget af officials fra Kjellerup og Omegns Motorklub.

”Rallysporten giver de aktive mere end bare oplevelser. Den gør dem også til bedre bilister, for ved at konkurrere under de ekstreme forhold, som et rally byder på, lærer de deres bil og egne evner bedre at kende,” siger Kristian Pihl Lorentzen. ”Den erfaring er guld værd i hverdagen og i trafikken.”


Tre mænd der har styr på tingene (f.v.): Løbsleder Kenneth Svendsen fra Kjellerup og Omegns Motorklub, løbssponsor Thorbjørn Risgaard fra Danboring i Kjellerup og MF’er Kristian Pihl Lorentzen fra Ans.
(Foto: Morten Alstrup)

Danboring Rally Danmark får sit omdrejningspunkt i Ans, hvor der fredag den 31. oktober og lørdag den 1. november vil være rallybase omkring Ans Idræts- og Kulturcenter. Selve rallyet kommer til at tælle 21 hastighedsprøver og vil være finale i dels Danmarksmesterskabet i rally, dels i West Euro Rally Cup.

Fakta:
Danboring Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 31. oktober-1. november. Løbet får base i Ans mellem Viborg og Århus og kommer til at tælle som finalen i kampen om dels Danmarksmesterskabet i rally, dels West Euro Rally Cup

Danboring Rally Denmark
Kjellerup og Omegns Motorklub
www.rallydenmark.dk

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 01/11/14 - Bjerringbro - DM Rally
  •