Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Tårnhøje forventninger til Kevin

Formel 1 
21/01/14 

Spotlightet kommer til at ramme Kevin Magnussen i de kommende uger, startende på fredag hvor han officielt skal præsenteres sammen med den nye 2014-racer. Det er første gang siden de introducerede Lewis Hamilton, at de har taget en uprøvet kører ind. Men teamet har tårnhøje forventninger til danskeren.
 

Kevin bruger sin tid på at falde til i McLaren-familien, og har slået sig ned i nærheden af fabrikken i Woking. "Kevin er faldet godt til. Han bor i Woking, og han er godt kendt og vellidt af dem som han arbejder sammen med," siger Jonathan Neale.

Billedet af danskeren er også at han er meget disciplineret og fokuseret på den store opgave der ligger forude. "Han ser ud til at nyde at opholde sig i McLaren Technology Centre, hvor han har valgt at træne og er ofte set på løbebåndet eller ved vægtmaskinerne," er observationen fra Neale.

Men det er ikke den fysiske træning der har overbevist teamet om at de vil give chancen til en i Formel 1-regi uprøvet kører. "Han er en venlig gut, men han er utrolig ambitiøs. Når det så er sagt, så holder han sig stadig på jorden: han ved at han er på en meget stejl læreringskurve og han er meget bevidst om at hans holdkammerat er 14 år foran ham når det kommer til Formel 1-erfaring," siger Neal. "Men tro mig - vi har meget høje forventninger til Kevin."


(Foto: McLaren Media)

Det samme kan siges om forventningerne herfra - det bliver et utrolig spændende kapitel i dansk motorsport der skal skrives.

Benji

Læs mere om:
  • Kevin Magnussen
  • McLaren Formula 1
  •