Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Perfection Racing Dubai 24h - 18 timers status

24 Hours 
11/01/14 

De tidlige morgentimer i Dubai var meget begivenhedsrige for Perfection Racing Europe og - ikke mindst - deres konkurrenter. Men i den sidste ende kom det danske team bedst ind i dagslyset og har generobret deres førsteplads i klassen.
 

Det var der ellers ikke meget, der tydede på, da teamet ved 5-tiden i morges måtte i gang med at lave en nødreparation på frontspoileren, der havde revet sig løs i den ene side. Det blev klaret i forbindelse med et planlagt pitstop og kostede derfor ikke megen tid, men det betød alligevel, at den danske Aston Martin ikke længere havde kontakt til den førende Ginetta med nr. 154. Til gengæld var en anden Ginetta - nr. 164 - nu i den grad en trussel bagfra, da de to teams var på omgangshøjde.


(Foto: Henning Smed)

Presset bagfra blev dog hurtigt lettet, da Ginetta 164 rendte ind i et langt pitstop, hvor de mistede mere end 10 omgange. Perfection Racing Europe var derfor så småt ved at indstille sig på blot at konsolidere en andenplads, da den førende Ginetta havde et pænt forspring og igennem hele natten havde kørt både stabilt og hurtigt.

Men som hele Perfection Racing Europe teamet ved, så kan tingene vende på en tallerken i langdistanceløb. Og det sket for den førende bil, så pludselig trak ind til siden ude på banen med røgen væltende ud. Der var helt tydeligt tale om en alvorlig skade og bilen blev da også hurtigt opgivet og stillet til side, da den var blevet fragtet ind i pitten.

Dermed stod det danske team pludselig med en solid føring i klassen - men også med en Aston Martin som skulle plejes lidt grundet skaden på frontspoileren. Det blev derfor besluttet at bruge lidt ekstra tid under det følgende kørerskift på at få front bragt i lidt bedre stand, samt at kigge til bremserne for at sikre, at bilen var klar til de sidste timer.

Så med 6 timer tilbage skal Perfection Racing Europe 'blot have bilen hjem'. Det bliver Kim Holmgaard, Erik Behrens og Kasper H. Jensen, som skal sørge for det. "Alle vi kørere har været i bilen to gange og der er kun 3 stints tilbage. Derfor blev vi enige om at trække lod om de sidste tre ture og dermed lade heldet afgøre det," fortæller Michael Klostermann, som altså ikke havde heldet på sin side. I den samlede stilling ligger teamet som nummer 25 og det er ikke realistisk at tro på at forbedre den placering ved egen kraft.

Henning Smed

Læs mere om:
  • Kasper H. Jensen
  • Kim Holmgaard
  • Michael Klostermann
  • Perfection Racing
  • Dubai
  • 11/01/14 - Dubai - 24 Hours
  •