Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Thundersport Championship

Et 2014-felt med tre forskellige racere

DTC 
28/12/13 

DTC - Danish Thundersport ChampionshipEn lille julenyhed fra DTC verdenen
De velkendte V8 brummede muskelbiler i DTC feltet får tilføjet endnu en karosseri variant til listen, når feltet i den næste sæson bliver udvidet fra Chevrolet Camaro og Ford Mustang typerne, til også at kunne byde på en Dodge Challenger variant
 

Udgangspunktet for en DTC-racer er en rørrammekonstruktion beklædt med silhuetten af en amerikansk muskelbil. Lav, bred og rå.

I seriens første leveår i 2012 var feltets farvestrålende racerbiler alle identiske med femte generation af den amerikanske muskelbil Chevrolet Camaro. Sidst i 1960’erne var Camaro ZL1 en af de hurtigste gadebiler i en quarter-mile, og blev bygget som en pendant til den populære Ford Mustang under kodenavnet ”Panther”.

Netop Ford Mustang kørte ind på DTC-scenen i 2013-sæsonen, hvormed flere af seriens faste deltagere skiftede deres velkendte Camaro-racere ud med looket af en Ford Mustang.

Og i 2014 får de bedste danske og norske racerkørere yderligere en spektakulær karrosseriform, når Dodge Challenger ruller ud på startgridden.


I 2014 vil DTC-feltet består af tre forskellige racermodeller, når Dodge Challenger kommer til.

Hvad angår motorsport er Dodge Challenger nærmest ukendt, hvilket primært skyldes at modellen først blev lanceret i 1970, hvor markedet for såkaldte “pony cars”, var stærkt nedadgående. Heldigvis har Dodge ikke ændret på det barske udseende, og selv i dag er en Challenger en oldschool muskelbil på godt og ondt.

Allerede nu er det bekræftet at dette års vinder af teammesterskabet, Team Polar Seafood, der i år skiftede fra Chevrolet Camaro til Ford Mustang, i 2014 vil køre i den nye og barske Dodge Challenger.

Mens bilvalget er på plads, er kørebesætningen hos Team Polar Seafood Racing endnu ukendt. Teamet fortsætter med tre biler, ligesom det forventes at dette års positive overraskelse Anders Fjordbach, fortsætter hos det karakteristiske blå og hvide team.

Vidste du:
I Skandinavien blev det første Camaro Cup-løb kørt på Ring Knutstorp i Sverige i 1975.