1. Sebastian Vettel

Ingen tvivl her. Sebastian Vettel er ikke bare verdensmester, i 2013 var han også verdens bedste. Sidste sæson kunne man diskutere hvem der egentlig var bedst, men ikke i år. Vettel er en vinder, og han nyder det! Det er det, der blandt andet, gør ham til verdens bedste i år. Selvom VM kun i teorien var i fare, eller var vundet, slap han ikke fokus. Hans mål var stadig at vinde alle løb - og det gjorde han så næsten. Fejlene var få og små - og som sæsonen skred frem voksede overskuddet.

(Foto: Ferrari-Media)

2. Fernando Alonso

Heller ikke så meget tvivl her. Fernando Alonso er den komplette racerkører, hurtig, stabil og med det rette dræber instinkt. Sidste år kæmpede han så indædt som han kunne, men i sidste ende var det Red Bull, mere end Vettel, der besejrede Alonso. I år var Vettel i topform og Ferrari var langtfra toppen. Der var tidspunkter hvor Alonso virkede frustreret, andre hvor han virkede ligeglad. Mest af alt mindede han om mæt rovdyr. Han ofrede sig ikke unødigt, men når muligheden for en bedre placering var inden for rækkevidde, slog han til. Man kan ikke bebrejde ham at han ikke altid ydede 100% - bilen svigtede ham!

(Foto: Lotus F1 Team - LAT)

3. Kimi Raikkonen

Raikkonen startede godt, kørte stabilt, men sluttede slet ikke. Et godt stykke ind i sæsonen var han med i VM kapløbet og ingen tvivl om at hvis Lotus havde haft flere penge havde de kunnet have beholdt deres finske kører. Men pengene var for få og Raikkonen smuttede tilbage til Ferrari. Sæsonen igennem var han en kandidat til podieplaceringer og ved de fleste lejligheder var han også en outsider til en sejr. Men det blev kun til den ene i Australien. Hans akilleshæl var kvalifikationen, og han måtte bruge meget tid på at køre sig frem i feltet. Hvor meget hans rygproblemer har betydet for hans indsats er svært at gisne om - men måske mere end man lige forestiller sig. Næste år skal han måles mod Alonso - det bliver interessant.

(Foto: Daimler Chrysler Media)

4. Lewis Hamilton

Der var gode dage og der var mindre gode dage. Men de var pænt fordelt over hele sæsonen. Mod slutningen var der dog en betragtelig nedgang, men det blev tilskrevet en revne i bilens karrosseri. Da bilen var blevet udskiftet, kom Hamilton også frem i feltet igen. En sejr blev det til . og på et tidspunkt lige før sommerferien lignede han en kandidat til titlen - men det blev aldrig rigtig til mere. Hurtig er han, men bundniveauet er lavere end de nærmeste konkurrenters.

(Foto: Lotus F1 Team - LAT)

5. Romain Grosjean

Skulle man kun kigge på den sidste del af sæsonen ville franskmanden uden tvivl være højere placeret. Der var han hurtig, stabil og med tiden den eneste der virkede til for alvor at kunne true Vettels stime af sejre. Her var han den kører Lotus altid har troet på at han ville blive. Sæsonen startede knapt så godt, dog bedre end 2012 hvor han var fortjent udskældt. Han havde gode dage, og dårlige dage i foråret, men fra sommerferien og frem var fokus indstillet og Grosjean kørte sig ind i toppen af sporten.

(Foto: Daimler Chrysler Media)

6. Nico Rosberg

To sejre blev det til, og han blev ikke løbet over ende af Hamilton. Rosberg er en moden kører, der ikke er den hurtigste, heller ikke sit eget team, men han er måske klogere end sin holdkammerat. Ligesom Hamilton havde han dage hvor han forsvandt, og han havde dage hvor han var feltets bedste. Rosberg er ikke en komplet kører, han mangler både fart i toppen og et højere bundniveau, men potentialet er der.

(Foto: Red Bull/Getty)

7. Mark Webber

Den sidste sæson for den rutinerede australier blev ikke den bedste. Han fik en masse podieplaceringer, og at man ikke kan slå en Vettel i storform, er ingen skam. Alligevel burde han nok have fået lidt mere ud af bilen end han gjorde. Det var ikke så meget de manglende sejre, men mere det at han generelt ikke var tæt nok på Vettel. Bilen var i særklasse, Webber var ikke. De år hvor han var bedst, havde han taget sølvmedaljerne i den her bil. At han forsvinder er lidt trist, han var en spændende person. Men sportsligt set virker det, som det rigtige tidspunkt.

(Foto: Sauber)

8. Nico Hülkenberg

I starten af året virkede det som om skiftet fra Force India til Sauber var en fejl. Senere kom der mere form over tingene og mod slutningen af sæsonen leverede han den ene fornemme præstation efter den anden. Forholdet mellem ham og Sauber var dog aldrig fantastisk og næste år vender han tilbage til Force India, fordi ingen af topteamsene ville satse på ham. Eller jo, Lotus ville gerne, men pengene kom til at tale i det tilfælde. Hülkenberg er en topkører, der mangler en topbil.

(Foto: McLaren)

9. Jenson Button

Verdensmesteren fra 2009 kniber sig lige akkurat ind på en top 10. Hvad der måske er mest sigende om Buttons kvaliteter er at han trods en udtalt mangel på interesse i sæsonen, alligevel var bedre end Perez. For ingen tvivl om at Button hurtigt mistede interessen for 2013, bilen var for ringe og at skulle kæmpe indædt for et point eller to er bare ikke så sjovt, som at kæmpe om podieplaceringer. Men indstillingen trækker ned i det samlede regnskab. Men hverken han eller teamet havde en god sæson - men som tidligere mester er det ham der så skal gå forrest og samle teamet.

(Foto: Marussia)

10. Jules Bianchi

Det kunne have været så mange; Massa; Bottas eller måske di Resta. Men Bianchi får den sidste plads på motorsporten.dk’s top 10. Det gør han fordi han kørte i den ringeste bil. Og fordi han i den ringeste bil holdt fokus på hver løb at give 100% af hvad han havde. Han gjorde det så godt som man overhovedet kunne forvente nogen gøre, under de omstændigheder der var ham givet.

Martin Møller-Thomsen