Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford

Ung østjyde på vej frem i Formel Ford

Formel Ford 
11/11/13 

2013 har sat effektivt spot på Danmark, som nu ser resultaterne omkring målrettet talentudvikling af de unge kørere inden for firehjulet motorsport på asfaltbanerne. Således fighter Kevin Magnussen og Marco L. Sørensen intenst om sæder i Formel 1.
 

I dansk motorsport repræsenterer Formel Ford det første gear (!) til udfordringerne i single seaterne. Her har DM-serien 2013 budt på mange spændende og tætte fights, hvor rookierne (debutanterne) markerede kraftige dækaftryk i front.


Nicklas Ingemann fighter nogle tætte kampe i Formel Ford
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Ingemann Racing fra Vejle har gennem mange år været blandt de førende teams inden for karting på både dansk og internationalt niveau. Teamchef Flemming Ingemann Nielsen har derfor prøvet den intense stemning på motorbanerne gennem 25 år.

- I al beskedenhed har sønnike Nicklas klaret sig flot inden for karting, oplyser far Flemming I. Nielsen. - Omkring 15 års-alderen kommer der imidlertid en vigtig beslutning, hvorvidt man skal fortsætte i karting eller tage springet til single seaterne. Springet kan godt foregå senere, men så er køreren hele tiden aldersmæssigt bag ud på point.


Formel Ford’en er blandt de hurtigste racere i Danmark
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Ingemann Racing overtog derfor en velholdt Formel Ford-racer, som tidligere har været kørt af et dansk racingteam i Holland/Belgien.

- Formel Ford giver nye udfordringer i forhold til de fysiske love/muligheder, fortsætter Flemming I. Nielsen. - Specielt affjedring og hjulstillingerne er vigtige i racerens opsætning, og her findes ofte forskellen mellem succes og et mellemgodt resultat.

- I Formel Ford’en sidder køreren i et formstøbt sæde og er samtidig spændt fast i en sekspunkts-sikkerhedssele, supplerer Nicklas Ingemann. - Man får derfor en helt anden fornemmelse af de fysiske kræfter, som påvirker raceren under motorløbet. Det giver mig samtidig nye udfordringer, når jeg skal melde tilbage omkring over- og understyring i svingene.


Nicklas Ingemann påregner at give fuld gas i 2014
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Formel Ford er motorsportens næstældste racing-koncept, hvor mange de danske motorsports-udøvere - nationalt og internationalt - har gjort sig gældende.

- Vægten af raceren (incl. kører) skal minimum være 495 kilo, forklarer Nicklas Ingemann. - Den bliver fremdrevet af en 1,6 liters motor med 157 HK. Det giver derfor noget af skub i rumpetten, når jeg trykker på speederen. På de store motorbaner er topfarten over 200 km/t, men f.eks. på den kuperede og kringlede Ring Djursland kører vi med en lavere gearing. Det gælder hele tiden om at udnytte motorens optimale drejningsmoment ud af svingene.

- Nicklas har vist en flot stigende formkurve gennem 2013-sæsonen, konstaterer Flemming I. Nielsen. - Vi har ikke kørt fuldt sæsonprogram, og alligevel har knægten banket på til TOP TRE i flere DM-heats. I DM-finalen på Padborg Park scorede han således tredjehurtigste tid under kvalifikationen, men mangler naturligt lidt erfaring omkring race craft og speed i selve racet.


I Formel Ford’en er der ikke meget plads, hvorfor far Flemming hjælper med klargøringen og fastspændingen af sikkerhedsselerne
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Ingemann Racing har haft god support af teamets racing engineer: Morten Fischer, hvorfor østjyderne påtænker at indsætte 2 racere i 2014-sæsonen.

- Med 2 kørere i racingteamet kan Nicklas få en god sparringspartner, afslutter Flemming I. Nielsen. - Der er masser af potentiale i hans udvikling som kører. Vi skal nok finde de afgørende brøkdele sekunder i 2014, så vi kan snakke kvalificeret med om DM-medaljer.

2013-sæsonen blev en realitet for Ingemann Racing i samarbejde med: Mediegruppen Stærk, Vestervang Maskinfabrik og GULF Danmark.


Nicklas Ingemann har præsteret en flot rookie-sæson i 2013 med pænt stigende formkurve
(Foto: Åge Keseler Kirketerp)

Åge Keseler Kirketerp

Læs mere om:
  • Nicklas Ingemann
  •