Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

OK Legend Car Cuppen afslutter året på Padborg Park

Legends Cup 
01/10/13 

Legends Car CupI weekenden kører Danmarks sjoveste racerklasse sin finale. Padborg Parks tiårs-jubilæumssæson nærmer sig sin afslutning, og når det sker i weekenden, vil det være med Danmarks vel nok sjoveste racerklasse på plakaten.
 

Legend Car Cuppen bliver en af hovedattraktionerne ved Padborg Finale, hvor tilskuerne vil blive underholdt med tre spændende og sikkert også dramatisk heats for de små amerikanerbiler i femottendedels størrelse.

Mere end 35 kørere har i løbet af sæsonen været til start i klassen, og en god håndfuld af dem har mulighed for at afslutte sæsonen med en mesterskabstitel på CV’et.

Når det gælder det generelle mesterskab, så er der dog meget, som skal gå galt, hvis ikke Kenneth Jensen, Langå, skal genvinde sin 2012-titel. Østjyden har et så solidt forspring til de to mulige rivaler, Jesper Egebart, Børkop, og Frederik Nymark, Hadsten, at han praktisk taget blot skal slutte mellem de 12 første i tidtagningen og heatene for at blive mester.

Anderledes forholder det sig hos det dusin af ældre kørere, som er med i old boys-konkurrencen. Her er situationen faktisk den, at hele fem kørere har mulighed for at blive mestre.


Lars Mogensen har de bedste kort på hånden, når det gælder old boys-konkurrencen i OK Legend Car Cuppen.
(Foto:Morten Alstrup)

Favorit til at blive mester er Lars Mogensen, Silkeborg. Midtjyden fik en mildest talt katastrofal start på sin 2013-sæson, hvor en flyvetur var tæt på at totalskade hans racerbil, men siden er han kommet stærkt igen. Ni gange henover sæsonen har han krydset målstregen som bedste 40-plus-kører, og det giver ham et 18 point stort forspring til Anders Eriksen, Hadsten, forud for finalerunden, hvor der er 100 point at køre om.


Anders Eriksen (forrest) har mulighed for at fravriste Lars Mogensen old boys-førstepladsen på Padborg Park.
(Foto: Morten Alstrup)

Selv om Lars Mogensen naturligvis vil have et øje på, hvor Anders Eriksen placerer sig i feltet, så skal han passe på ikke at overse de tre resterende titelkandidater. Selv om Freddie Veje, Kirke Hyllinge, Brian Steen, Trustrup, og Carsten Rahbek Nielsen, Spjald, til en vis grad skal håbe på uheld fra d’herrer Mogensen og Eriksen for at kunne realisere deres mesterskabsdrømme, så har de flere gange vist gode takter i løbet af sæsonen. Således fik Brian Steen virkelig sit gennembrud, da han ved lørdagens del af Padborg Super Prix formåede at blive bedste old boys-kører i alle tre løb!

Udover finalen i OK Legend Car Cuppen tæller programmet ved Padborg Finalen også de afsluttende mesterskabsløb i Formel Ford, Danish Endurance Championship, Yokohama 1600 Challenge og Dansk Drifting Serie.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Kenneth Jensen
  • Padborg Park
  • 06/10/13 - Padborg Park - Legends Cup - DM
  •