Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Touring Car Championship

Michel Nykjær ude af WTCC ??

WTCC 
18/09/13 

Ifølge en meget kortfattet meddelelse på ”Michel Nykjær Official Fansite” på facebook er samarbejdet mellem det svenske WTCC-team Nika Racing og Michel Nykjær afbrudt med øjeblikkelig virkning.
Årsagen skulle være ”økonomi”! Eller rettere team´et har nok ønsket, at Michel Nykjær skulle smide lidt flere kroner i kassen.
 

Det er naturligvis meget dyrt, at rejse verden rundt med et racing team, men at afbryde samarbejdet med kun tre mesterskabsrunder tilbage virker noget ”hovedløst”!
Ifølge Michel Nykjær fik han meddelelsen i går (tirsdag) og der skulle allerede være en ny kører i sædet i den sort/hvide Chevrolet Cruze!

Det er mega ærgerligt for dansk motorsport og Michel Nykjær især! Michel er i øjeblikket på en samlet tredje plads i verdensmesterskabet, og ville have gode chancer for en samlet andenplads. I ”Yokohama Independent Trophy” som er mesterskabet for privatkørere var Michel på en delt førsteplads, med rigtig gode chancer for at vinde mesterskabet. Det har været en flot WTCC-sæson for Michel Nykjær med flere sejre og en del podieplaceringer.

Michel Nykjær er i mere end en forstand en ”stor” kører, og her fra Motorsporten.dk ønsker vi alt mulig held for fremtiden og håber, at se dig på ”banen” igen hurtigst muligt!

Man kunne selvfølgelig lige håbe, at et af de andre WTCC-teams synes det var synd, at så god en racerkører ikke er med og tilbød en kontrakt for de sidste afdelinger!

Them

Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  •