Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Mekonomen DM-Rally kan opleves seks steder

DM Rally 
17/09/13 

Grejsdalen, Bredsten og Bindeballe er nogle af de områder, DM-feltet kommer forbi
Fredag den 20. og lørdag den 21. september er hele Danmarkseliten i rally at finde i Vejle og omegn, hvor årets femte afdeling af Danmarksmesterskabet i rally skal afvikles.
Mekonomen DM-Rally får base på Dandyvej i Vejle, men en del af såvel Grejsdalen som Vejle Ådal vil blive inddraget i løbet, hvor der vil blive afviklet hastighedsprøver seks forskellige steder i området.
 

Mekonomen DM-Rally begynder fredag aften, hvor der i industrikvarteret nord for Horsensvej og øst for Viborgvej i tidsrummet 18.00-19.30 vil blive afviklet et rallyshow. Her vil publikum for første gang få mulighed for at stifte bekendtskab med deltagerne, ligesom deltagerne også får lejlighed til at prøve materiellet af, inden den egentlige rallystart.

Klokken 21.00 bliver det nemlig alvor. Her bliver feltet sendt ud på de to første hastighedsprøver, som begge skal afvikles i mørke, hvilket giver såvel kørerne som navigatørerne alvorlige udfordringer.

Den første hastighedsprøve køres i området mellem Lindved og Grejs. Her køres der på Nørbjergvej, Ulkærvej og Højgaardsvej. Første bil starter klokken 21.19. Godt tyve minutter senere – helt præcist klokken 21.41 – går det løs med den anden hastighedsprøve ved Høgsholt. Her er det på Hover Kirkevej, Lerbækvej, Høgsholtvej, Sleldevej og Østengårdvej, der køres.


Der vil blive kørt stærkt i flere af de mindre byer rundt om Vejle
(Foto: Morten Alstrup)

Efter en nattepause vender rallyfeltet lørdag formiddag tilbage til området ved Høgsholt, hvor man gentager den hastighedsprøve, der blev kørt i mørke aftnen inden. Det sker to gange med starttidspunkterne 10.02 og 11.48.

Det andet sted, hvor der lørdag formiddag vil blive kørt rally, er i området mellem Bredsten og Skibet. Rallybilerne starter med en rundbane bestående af Jennumvej, Jellingvej og Søskovvej, inden man fortsætter ad Skærhejselvej til Kærbølling. Efter en række udfordrende sving i Kærbølling går det mod syd ad Kærbøllingvej, hvor feltet skal igennem et hårnålesving, inden det afslutter hastighedsprøven på Fabriksvejen. Starttidspunkterne for de to gennemkørsler her er 10.23 og 12.09.

Lørdag eftermiddag lægges der klokken 13.26 ud med en hastighedsprøve i Vejle, helt præcist i industrikvarteret nord for Horsensvej og øst for Viborgvej. Herefter gælder det en hastighedsprøve ved Ulkær, hvor der køres ad Nørbjergvej, Ulkærvej og Højgaardsvej. Det sker klokken 13.49 og 15.27.

Mekonomen DM-Rally bliver afsluttet med et brag af en udfordring for deltagerne. Det sker med den længste hastighedsprøve på 25 kilometer, som byder på masser af sving og skiftende underlag.

Hastighedsprøven starter 16.32 i Spjarup, og herfra kører deltagerne mod nord til Bindeballe, og hvor Tørskindvej og Tingkærvej krydser hinanden, drejer man mod syd. Her kører man forbi bl.a. Tørskind Grusgrav, inden man når til Refsgårde, hvorfra deltagerne returnerer til Spjarup.

Danish Rally Championship

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 21/09/13 - Vejle - DM Rally - DASU mesterskab
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: