Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Martin Vedel: ”Jeg skal have lukket divisionsmesterskabet”

Special Saloon 
12/09/13 

Efter sejren i nordisk cup vil Opel Corsa-køreren havde den næste titel
Den seneste start i Special Saloon Car-klassen var god for DK MOTORSPORT’s Martin Vedel Mortensen. På FDM Jyllandsringen i sidste måned sikrede han sig således den samlede sejr i den nordiske cup for sin klasse, og når han i weekenden skal køre på Ring Djursland, er det en ny titel, som skal i hus.
 

”Jeg skal have lukket divisionsmesterskabet denne her gang,” siger fynboen. ”Jeg har godt 50 points forspring, så det skulle bestemt være muligt, selv om løbet på Ring Djursland blot er næstsidste afdeling i mesterskabet.”


Divisionsmesterskabet skal sikres
(Foto: DK Motorsport)

”Sidste gang, jeg kørte løb, var det lidt taktisk, fordi jeg ville vinde nordisk cup, men målet denne her gang er tre sejre. Selv om jeg går efter at vinde divisionsmesterskabet, er det også vigtigt for mig at hænge på Christian Siepmann i det generelle mesterskab, for han skal ikke have det hele foræret. Målsætningen er at vinde.”

Det er anden gang i denne sæson, at Martin Vedel Mortensen og DK MOTORSPORT starter på Ring Djursland.

”Jeg fik en andenplads og to førstepladser i klassen sidste gang, og jeg vil prøve at se, om jeg kan gøre det en tand bedre,” siger Martin Vedel Mortensen.

”Normalt plejer det at gå godt for mig på banen, for det er en lille bane, og så er det en fordel for mig med vores Opel Corsa, som er en meget let bil. Hvis vi kan få lidt regnvejr, så vil vi kunne komme forbi GT-bilerne og placere os godt. Det handler om at få lavet en god tidtagning og komme godt igennem det første sving. Så tager vi den derfra.”

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Martin Vedel Mortensen
  • Ring Djursland
  • 15/09/13 - Ring Djursland - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her