Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk motorsport

HKH Prins Joachim starter på Ring Djursland

Historisk 
10/09/13 

Den kongelige racerkører starter i årets sidste historiske løb på dansk grund
Det bliver med royal deltagelse i feltet, at Ring Djursland i weekenden afslutter sin 2013-sæson med Sensommerløbet. Programmet består bl.a. af årets sidste afdeling af DASU’s mesterskaber for historiske racerbiler på dansk grund, og her vil Hans Kongelige Højhed Prins Joachim være på startlisten.
 

Den kongelige racerkører sidder atter bag rattet af sin Lotus Cortina, som i den seneste måneds tid har været igennem en omfattende reparation efter det noget hårde møde med en betonklods, han havde under Copenhagen Historic Grand Prix. Prins Joachim kunne prise sig lykkelig for, at netop det løb ikke var tællende til DASU-mesterskabet, for her ligger han nemlig godt til.


HKH Prins Joachim er med blandt deltagerne i det historiske felt ved Sensommerløbet på Ring Djursland
(Foto: Morten Alstrup)

Racerprinsen er aktuelt på en sammenlagt andenplads i tabellen, blot et point efter den førende Christian Vølding, Slagelse, og han jagter derfor vigtige point i Sensommerløbet, hvis han skal generobre det mesterskab, han tidligere har været indehaver af flere gange.

Prins Joachim kommer op mod hele 25 konkurrenter i klassen for de såkaldte 1965-biler, hvor han starter, og i det hele taget vil der være rig lejlighed til at nyde de historiske racerbiler. Sensommerløbet har således tiltrukket intet mindre end 80 racerbiler, der har mindst 25 eller flere år på bagen.


Bilerne fra Sunoco Special Saloon Car er også på programmet ved Ring Djurslands sæsonafslutning
(Foto: Morten Alstrup)

Programmet ved Sensommerløbet tæller dog også de mere moderne biler. Således vil weekenden også omfatte løb for Formel Ford, Yokohama Super Cup og de kraftigt ombyggede biler i Sunoco Special Saloon Car.

Fonden Ring Djursland Motorsport

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • HKH Prins Joachim
  • Ring Djursland
  • 15/09/13 - Ring Djursland - Historisk
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her