Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Perfection Racing havde en hård dag i Barcelona

24 Hours 
07/09/13 

Hård kvalifikation for Perfection Racing
Det var på et hængende hår, at Perfection Racing fik kvalificeret sig til Barcelona 24 Hours.
Men efter en kæmpemæssig indsats fra alle mand i teamet lykkedes det i de sidste minutter af dagens kørsel at opfylde kravene for at kunne stille til start.
 

Hindringen, som Perfection Racing Europe kæmpede imod, var, at alle teamets 5 kørere skulle i bilen under kvalifikationen. Under normale forhold burde det sagtens kunne lade sig gøre, da der var to timers kvalifikation, men da Aston Martines gearkasse begyndte at lave numre efter en times tid, så det skidt ud. Det stod hurtigt klart, at gearkassen skulle skiftes ud, og så måtte alle mand i sving. Mekanikkerne med bilen og teamets administrative troldmand, Peter "Hunter" med løbsledelsen.


(Foto: Henning Smed)

"Hunter" orienterede straks løbsledelsen om, at teamet havde et stort problem med bilen og fik lovning på, at blot man fik alle kørere ud på banen inden dagens kørsel sluttede kl. 23:00, så ville det blive accepteret. Dermed var der en tidsplan at arbejde efter. Teamet manglede at få to kørere ud - Kasper Jensen og australske Ryan McLeod - og for at begge kunne få 3 omgange, skulle bilen på banen 22:30.

Så skulle der kæmpes. I næsten 3 timer lå der konstant 4-5 mand under bilen og knoklede løs for at få byttet gearkassen. Hele tiden under observation fra løbsledelsen, der holdt nøje øje med, hvad der blev lavet. Uret tikker forbløffende hurtigt i sådan en situation, men alle bevarede roen og nøjagtig kl. 22:30 rullede Kasper Jensen ud på banen. Bilen fungerede heldigvis, som den skulle, og det lykkedes lige akkurat for Kasper og Ryan McLeod at få deres omgange.


(Foto: Henning Smed)

Resultatet af kvalifikationen var slet ikke noget, som teamet nåede at tænke noget særligt på, men faktisk gik det oven i købet ganske udmærket. Aston Martinen havnede som nr. 23 blandt de 57 biler og nummer 6 i klassen - og i løbet af de få omgange i nattetræningen gik det endnu hurtigere. Her endte man som nummer 15 og nummer 5 i klassen. Oven i købet fik man også konstateret, at bilen kører rigtig godt i regnvejr, da der kom en ordentlig skylle midt under kvalifikationen.

Alt i alt et fornuftigt udbytte af dagen - men det var godtnok en rigelig hård indsats, der skulle til.

Perfection Racing
Henning Smed


Læs mere om:
  • Perfection Racing
  • Circuit de Catalunya
  • 08/09/13 - Circuit de Catalunya - 24 Hours
  •