Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Max næstbedst i Gruppe N

DM Rally 
02/09/13 

Den nordjyske Subarukører blev nummer seks i Sydhavsrally
Med en samlet sjetteplads i fjerde afdeling af danmarksmesterskabet i rally på Vestlolland fik Max Christensen fra Svenstrup og Preben Jensen fra Tjele atter point på kontoen efter et uheldigt forår.
 

Det startede ellers fint i årets første DM-løb på snedækkede veje i Nordtyskland. Her kørte Max Christensen og Preben Jensen deres Subaru Impreza WRX ind på en fornem andenplads, men med tekniske defekter i anden og tredje afdeling af mesterskabet er 2008-rallymesteren for første gang i en del år helt uden chance for en topplacering.


Horslunde var centrum for Sydhavsrally, og her kørtes også en af løbets hastighedsprøver. Indbyggere og officials ser Max Christensens flotte Subaru for fuld fart gennem byens gader
(Foto: Michael Eisenberg)

"I Sydhavsrally kunne jeg mærke, at jeg manglede kamptræning, fordi jeg har kørt så få kilometer på grund af ærgerlige tekniske fejl. Men som løbet skred frem, fik Preben og jeg optimeret samarbejdet, og der kom godt gang i bilen, så nu gælder det i de to sidste løb om at slutte året af med nogle manerlige resultater," vurderer Max Christensen på vanlig beskeden vis.


Som rallyet skred frem, fik Max Christensen og Preben Jensen for alvor fart i deres Subaru Impreza WRX. Her suser de gennem et sving ved Vesterborg Skovhuse
(Foto: Michael Eisenberg)

Subaruen bliver nu opdateret med nye undervogn, mens motor og gearkasse allerede er opdateret til nyeste specifikationer. Det skal gøre den mere konkurrencedygtig.


Rallykørerne fra Svenstrup og Tjele, Max Christensen (til højre) og Preben Jensen, er klar med en kraftig slutspurt i årets to sidste løb til danmarksmesterskabet i rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Femte og næstsidste afdeling af danmarksmesterskabet i rally køres i den 20. og 21. september på landevejene omkring Vejle. Her er Max Christensen og Preben Jensen klar til ny dyst i deres Subaru.


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Max Christensen
  • Nykøbing F
  • 31/08/13 - Nykøbing F - DM Rally - DASU mesterskab
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: