| DET SKER
Nicki Thiim (MSS) og Michael Christensen (ASK) kører Porsche Super Cup på Spa-Francorchamps.
Det var netop ved løbet på Spa-Francorchamps at Nicki Thiim for et år siden vandt sin første sejr i mesterskabet.
Løbet kan følges direkte på Eurosport søndag kl. 11.45.
Flere af DASU og TEAM DANMARKs unge talenter er til start ved GP Danmark den kommende weekend på FDM Jyllandsringen.
I Formel Ford fortsætter Lasse Sørensen (MNJ) og Frederik Schandorff (DMKA) deres jagt på den førende i mesterskabet, Michael Marcussen (MSS).
I DTC jagter den tidligere uofficielle verdensmester i Formel Ford, Dennis Lind (DARC) de førende, der inkluderer etablerede topnavne som Jan Magnussen (DARC), John Nielsen (AAS) og Casper Elgaard (AAS). Blandt de startende er også Michel Nykjær (NMKA), der er på gæsteoptræden fra WTCC. Se mere her om Grand Prix Danmark
Mikkel Mac (NFMS) er med når den verdensomspændende Maserati Trofeo World Series den kommende weekend kører femte runde på banen i Sonoma, Californien. Den unge falstring er inden runden på en samlet andenplads. Læs mere på http://web.maserati.com/maserati/en/en/index/maseraticorse/trofeo-granturismo-mc.html
SIDEN SIDST
Der var atter dansk på podiet ved sidste weekends løb på Nürburgring.
Nicki Thiim og Michael Christensen scorede hver en andenplads i de to løb i Porsche Carrera Cup Deutschland. Thiim indtager andenpladsen i mesterskabet, mens Christensen var gæstekører.
I VW Scirocco R-Cup blev Kasper H. Jensen (DMKA) nr. 3 i begge rundens løb, mens Nicolaj Møller Madsen (SSK) to gange besatte femtepladsen. Michelle Gatting (DARC) udgik fra første løb med defekt, og blev nr. 8 i andet, efter at være startet bagerst.
Se stillingen http://www.volkswagen-motorsport.com/index.php?id=517
De to danskere i ADAC Formel Master havde en blandet weekend i forrige weekends tre løb på Red Bull Ring i Østrig. Nicolas Beer (RGKK) fik som bedst en tredjeplads i et af løbene, og indtager også tredjepladsen i den samlede stilling, hvor Mikkel Jensen (MKK) er nr. 8.
Læs mere her: http://www.adac-formel-masters.de/de/wertung/
Fjerde afdeling af Dansk Super Kart blev kørt på banen i Thy 17 – 18. august. I KF gik weekendens to sejre til overraskelsen Kristian Thorsen (VKK). KF Junior blev vundet af Daniel Lundgaard (VKK) og Valdemar Risom (KKK), Cadett Junior gik til Noah Watt (LUG) og Frederik Vesti (GGK), og Cadett Mini vandtes af Benjamin F. Mikkelsen og Kevin Brandsborg.
Endelig gik finalesejrene i gearklassen KZ til hhv. Nicolaj Pedersen og Dennis Pedersen.
Ved fjerde runde af DM i rallycross vandt Daniel Svenningsen (FSAS) finalen i Grp. N 1600, foran Michael Sørensen (SA) og Rasmus B. Larsen (FSAS). Sidstnævnte fører i den samlede stilling.
I crosskart gik sejrene til Casper B. Larsen (MNJ, 250 cc), Tobias Daarbak (FSAS, 125 cc) og Magnus Jensen (FSAS, 85 cc). Alle nævnte er deltagere i DASU Talentprojekt for Offroad.
Løbene blev afviklet på banen i Nysum.
Ved næstsidste runde af det åbne tyske mesterskab i karting scorede Kasper Larsen (MNJ) og Ole Pedersen (MSS) begge points, mens Andreas Jochimsen (SAK) havde uheld i finalerne.
I juniorklassen blev Nicolaj Kjærgaard (GGK) bedste dansker. Løbet blev kørt på banen i Hahn.
Frederik Schandorff (DMKA) blev med en samlet fjerdeplads bedste dansker ved NEZ (Nordeuropæisk) Mesterskabet for Formel Ford på Anderstorp. Christian Schandorff (DMKA) besatte ottendepladsen.
Opmærksomheden henledes på indsamlingen til Allan Simonsens Mindefond.
Beløb kan indbetales på konto (Jyske Bank) 5078 1117416, og alle penge går ubeskåret og skattefrit til Allan Simonsens efterladte.
Æret være Allans minde.
Læs mere her: http://www.dasu.dk/web/guest/laesmere/-/journal_content/56_INSTANCE_MVmK/14/1338637 Læs mere om: Grand Prix Danmark - Tidsplanen |