Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Tommy Schröter bliver til… Tommy Schröter

Diverse 
23/08/13 

Motorsportscoachen fra Vojens vil fremover markedsføre sin ekspertise under eget navn. Navnet Drive4Fun har i mange år været en etableret del af dansk motorsport.
 

Først som racerteam og teknisk aktør for andre teams, siden som motorsportscoach og rådgiver for unge racerkørere. Nu forsvinder navnet til fordel for det mere personlige: Tommy Schröter - Motorsport Coach.

"Der er flere som har stillet spørgsmål ved navnet Drive4Fun, når jeg nu arbejder så seriøst med talentudvikling og coaching" fortæller Tommy Schröter, som også selv kunne se konflikten mellem navn og mission.


Tommy Schröter fortsætter sit arbejde med talentudvikling og coaching.
(Foto: Gripping Media ApS)

"Motorsport er sjovt, men det er jo et ret seriøst arbejde, når jeg går helt i dybden med talenterne og hjælper dem til at udnytte deres potentiale. Jeg vil også gerne bryde en smule med fortiden - for det er altså coaching og talentudvikling, jeg ønsker at arbejde med fremover."

Tommy Schröter har mere end 25 års erfaring som racerkører i alt fra gokarts til GT-biler, og efter det ambitiøse forsøg på at starte Ginetta Junior Cup i Danmark tilbage i 2011 har den sønderjyske racerkører fundet sin helt rette hylde: Coaching og talentudvikling.

Tommy Schröter · Motorsport Coach tilbyder fortsat coaching, rådgivning og simulatortræning i sine faciliteter i Vojens.

Tommy Schröter
Motorsport Coach
www.tommyschroter.com


Læs mere om:
  • Tommy Schröter
  •  



    ASETEK SIMSPORTS