Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Special Saloon

Michael Carlsen skal på dobbeltarbejde

Special Saloon 
20/08/13 

Normalt er det på de udenlandske racerbaner i den franske Peugeot RCZ Racing Cup, at Michael Carlsen i disse år slår sine folder, men en gang om året kører han også race herhjemme.
 

I år sker det ved traditionsrige Grand Prix på FDM Jyllandsringen i den kommende weekend, og her er racerkøreren fra Vissenbjerg sikker på at få sin lyst styret

”Special Saloon Car-klassen bliver denne her gang delt i to felter, og jeg har fået den idé at jeg vil køre med i begge felter,” siger Michael Carlsen. ”Jeg har tilmeldt den Peugeot RCZ, jeg bruger i Frankrig i klassen for sportsvogne, mens jeg kører med min Peugeot 407 i den anden klasse.”


På FDM Jyllandsringen får Michael Carlsen årets eneste danske start i sin Peugeot RCZ
(Foto: Motorsporten.dk)

Det er næsten to år siden, at fynboen sidst brugte sin gamle bil fra DTC-serien til et motorløb.

”Jeg synes, at det var synd, at bilen bare stod og gloede. Jeg rev den i ørerne den anden dag, kørte lidt i den, og så blev jeg enig med mig selv om, at jeg kunne starte med begge biler,” siger Michael Carlsen. ”Der er ikke rørt ved bilen siden 2011, hvor jeg kørte med den i Special Saloon, men den skal da lige have noget frisk olie og ny bremsevæske. Jeg tror, at bilen stadig kan følge med, for det har altid været en god racerbil.”


Michael Carlsen støver sin gamle DTC-racer af
(Foto: Motorsporten.dk)

Årets Grand Prix kommer dog til at indeholde en ekstra udfordring for Michael Carlsen – men det er en udfordring, han ser frem til.

”De to klasser skal køre lige efter hinanden, så jeg skal springe fra den ene bil til den anden, men det er der ingen problemer i,” siger han. ”Jeg kender jo begge biler ud og ind, og så har det også den fordel, at jeg er varm.”

Carlsen Motorsport


Læs mere om:
  • Michael Carlsen
  • Jyllandsringen
  • 25/08/13 - Jyllandsringen - Special Saloon
  •  
     
     
    Undgå billetkøen - Køb dine billetter her