| Det sker
Det berømte Lotus Formel 1 team præsenterer den kommende weekend en lækkerbisken for danske fans, der 9 – 10. (fredag/lørdag) august kan besigtige en af teamets biler i Aalborg Storcenter, mens bilen er at finde på Københavns Hovebanegård mandag d. 12. august. Sammen med bilen kan man møde den danske Lotus Junior-kører Marco Sørensen (MNJ), der vil være til stede på følgende tidspunkter: fredag kl. 13 – 19, lørdag kl. 10 – 16, og mandag kl. 12 – 18.
Læs mere på www.marco-sorensen.dk
Mindre end en uge efter sejren på Nürburgring skal Nicolas Beer igen til start i ADAC Formel Master, denne gang på Red Bull Ring i Østrig. Det samme skal seriens anden dansker Mikkel Jensen.
Læs mere på www.adac-formel-masters.de
Siden sidst
17-årige Nicolas Beer fik karrierens hidtil bedste resultat da han søndag vandt weekendens tredje løb i ADAC Formel Master løbet på Nürburgring. Den Københavnske kører førte løbet fra start til mål, mens løbets anden dansker, Mikkel Jensen besatte femtepladsen. Lørdag sluttede Beer endvidere på andenpladsen i første løb, og er samlet på tredjepladsen i mesterskabet, mens Mikkel Jensen er nr. 10.
Se stillingen www.adac-formel-masters.de/de/wertung/
I ADAC GT Master, ligeledes på Nürburgring, besatte Michael Christensen (ASK) sammen med tyske Robert Renauer hhv. fjerde og sjettepladsen i weekendens to løb. Christina Nielsen (HM) var til start sammen med engelske Sean Edwards, og resultaterne bevirkede den danske racerpige genvandt føringen i Gentleman Cup.
I ATS Cup i Formel 3 vandt Emil Bernstorff det ene af weekendens to løb. Bernstorff kører på engelsk licens, med engelsk/dansk statsborgerskab.
Ved Nordeuropæisk Mesterskab (NEZ) i karting genvandt Andreas Fasberg (HM) titlen i gearklassen KZ2 i et stærkt besat felt, hvor Toke Christensen (KKK) blev nr. seks. Løbet gav samtidig international debut i KF Junior til flere af de unge deltagere i DASU Race Academy for juniorkørere, hvor Jonas Nielsen (VKK) blev bedst placerede dansker.
Løbet blev kørt i Kristianstad, Sverige.
Opmærksomheden henledes på indsamlingen til Allan Simonsens Mindefond
Beløb kan indbetales på konto (Jyske Bank) 5078 1117416, og alle penge går ubeskåret og skattefrit til Allan Simonsens efterladte.
Æret være Allans minde.
Se www.dasu.dk.
|