Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Ford - DK

Mesterskabsføring efter endnu et hattrick

Formel Ford - DK 
04/07/13 

Michael Markussen viste storform i Formel Ford-klassen på Padborg Park, hvor han dominerede talentklassen fra start til slut.
Da dette års motorsportssæson startede, gik Michael Markussen straks i front af mesterskabet, men teamkammerat og mesterskabsrival, Lasse Sørensen, overtog føringen efter sæsonens andet løb. På FDM Jyllandsringen for to uger siden var Kolding-køreren dog tilbage i højt tempo og sikrede sig tre sejre ud af tre mulige.
 

Sejrene har givet blod på tanden, og Markussen kom da også til den sønderjyske racerbane med ambitioner om at tilbageerobre mesterskabsføringen.

- Jeg kører ét løb ad gangen, og hvert løb bliver kørt for at vinde. Det er alt for tidligt på sæsonen til at køre taktisk, og desuden er det også lettest at vinde mesterskabet hvis man vinder så mange løb som muligt, lød det fra en storsmilende Michael Markussen.


Først over stregen - tre gange i træk
(Foto: Gripping Media)

Og både i træning og tidtagning var der grund til at tage de store smil frem. Den hvide Aquila FD1-racer med nummer 8 på siden var nemlig hurtigst af alle, og Michael kunne derfor starte første løb i forreste række. Og når man nu starter forrest er der jo ingen grund til at lave om på placeringerne - så Michael lavede en god start og stak af fra resten af feltet.

- Starten var god, og til mit held var der ret hård kamp om andenpladsen, så jeg fik ro til at øge mit forspring, fortæller Michael, som også i andet løb kunne starte fra førstepladsen.

- Jeg fik ikke den bedste start i andet heat, så jeg var nede på tredjepladsen og måtte køre mig tilbage mod førstepladsen, hvor jeg brugte nogle omgange på at finde en vej forbi Joakim Darbom. Han er en dygtig chauffør, så det var ikke bare lige til, lyder det fra Michael, som endnu en gang kunne køre over målstregen som vinder.


Michaels resultater vakte mediernes interesse
(Foto: Gripping Media)

Igen i sidste heat kunne Michael indtage forreste startplacering, og selvom forspringet til konkurrenterne ikke var enormt, vandt Kolding-talentet også weekendens tredje heat - til stor glæde for den unge kører, som kan gå på sommerferie som mesterskabsførende i Formel Ford.

- Det har været en fed weekend, og jeg er så glad for at kunne gå på sommerferie på en førsteplads. Jeg ved at der ikke bliver noget foræret fra konkurrenternes side, så formen skal holdes ved lige indtil august måned, hvor vi sidder i bilerne igen. En stor tak til mekanikerne og hele RS Competition for at sørge for at bilen er perfekt sat op og kører uden problemer. Det er fantastisk med et team som arbejder så professionelt!


Sommeren over kan Michael nyde sin føring i Formel Ford-mesterskabet
(Foto: Gripping Media)

Michael Markussen og Formel Ford-feltet kører igen ved Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen den 23-25. august. Løbet tæller også til NEZ-mesterskabet.

Michael Markussen - Michaelmarkussen.dk

Gripping Media ApS

Læs mere om:
  • Padborg Park
  •