Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Suzuki Motorsport jagter godt DM-resultat

DM Rally 
13/06/13 

Suzuki Motorsport er med fra start, når årets tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally i weekenden afvikles med Hobro som base. Startlisten ved årets Ecoteck Rally Himmerland tæller således både René Harms/Lone Otto (Nørre Alslev/Fredensborg) og Kenneth Madsen/Henrik Dernoff (Gørlev/Ringsted).
 

”Vi tager til Nordjylland for at gøre alt, hvad vi kan,” siger René Harms, der har blot sin anden DM-start sammen med Lone Otto. ”Jeg glæder mig til at skulle køre med Lone igen, for vi havde et rigtig godt samarbejde i vores første løb i Juelsminde, så jeg glæder mig virkelig til at komme ud at køre løbet i Nordjylland.”


René Harms og Lone Otto kører deres andet løb sammen

Ecoteck Rally Himmerland kommer til at bestå af fem forskellige hastighedsprøver, der hver skal køres to gange.

”Der er en hastighedsprøve med 28 kilometer, og det bliver en hård udfordring. Jeg tror, at det er på en prøve som denne, at motorløbet enten kan tabes eller vindes, for er du uheldig på en så lang hastighedsprøve og f.eks. får en punktering, så er du på den,” siger René Harms.

Ingen af Suzuki Motorsports to mandskaber var med, da Motorsport Nordjylland senest arrangerede et DM-rally for otte år siden, men der er alligevel en enkelt hastighedsprøve, som de har et vist forhåndskendskab til.

”Hastighedsprøven i Lindum Skov har jeg kørt dele af i 2011, men den prøve er blevet lavet længere, så der er også lavet noget nyt der,” siger Kenneth Madsen. ”Samtidig er det en meget hurtig hastighedsprøve.”


Kenneth Madsen og Henrik Dernoff har en klar plan

Sammen med Henrik Dernoff topper Kenneth Madsen tabellen i kampen om Danmarksmesterskabet for Tunet National, og de ved, at kampen atter bliver hård.

”Morten Karl, som vandt Tunet National sidste gang, er jo på hjemmebane, og han har sikkert trænet en del på prøverne, men vi vil selvfølgelig køre vores chance,” siger Kenneth Madsen. ”Det hele kommer meget an på vejret, og hvordan de andre ligger, men vi har en plan om, at vi vil tage besyv af situationen, når vi har kørt et par af prøverne.”

”Jeg tror, at vi har gode muligheder for at kunne tage noget på Kim på Nysum-banen, men vi vil lure tingene af og se, hvordan det går, inden vi eventuelt satser. Det er stadig vigtigt at komme i mål, men vi kører selvfølgelig efter chancen. Man kan lige så godt udnytte den!”

Suzuki Motorsport
Anders Lysen


Læs mere om:
  • Henrik Dernoff
  • Kenneth Madsen
  • Lone Otto
  • René Harms
  • Hobro
  • 15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: