Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen klar til at forsvare sin DM-føring

DM Rally 
11/06/13 

- deltager i det kommende Ecoteck Rally Himmerland
Frank Nielsen og hans co-driver Per Brodersen har en meget klar målsætning, når de i weekenden den 14.-15. juni deltager i Ecoteck Rally Himmerland. Det er at forsvare den førsteplads i DM-tabellen, som mandskabet har haft lige siden sæsonstart.
 

”Per og jeg er kommet rigtig godt fra start i denne her sæson,” fortæller Frank Nielsen. ”Vi sikrede os en meget sikker sejr, da vi deltog i det første DM-rally i Nordtyskland tilbage i marts, hvor løbet var præget af snevejr, og selv om det ikke blev til nogen sejr ved det seneste løb i Juelsminde, så betød vores andenplads, at vi fortsat er i front for tabellen.”


Frank Nielsen og Per Brodersen indtager førstepladsen i DM-tabellen inden Ecoteck Rally Himmerland
(Foto: Morten Alstrup)

Nogen let opgave bliver det dog ikke for Frank Nielsen og Per Brodersen. Dels på grund af hastighedsprøverne, dels på grund af konkurrencen i den division for tohjulstrukne rallybiler, som de deltager i.

”Vi skal køre stærkt endnu engang,” slår rallykøreren fra Odder fast. ”Det går bare ligeud på mange af prøverne. I vores klasse håber vi på en sejr, men i 2WD-divisionen bliver der hård kamp om placeringerne. Jeg er meget sikker på, der er et par Clioer, som vil køre stærkt, når det går så meget ligeud.”

Den røde og hvide Citroën C2 R2 Max er blevet gjort klar til at kunne klare de strabadser, som det kommende med sikkerhed vil byde på.

”Bilen er blevet kikket efter og har fået nogle nye bremser,” forklarer Frank Nielsen. ”Ved en helt almindelig gennemgang af bilen kunne vi se, at stemplerne var blevet så varme, at den legering, der var på stempler, var kogt så meget op, at klemte hele tiden. Vi har altså kørt med nogle forbremser, som i det sidste løb hængte hele tiden, men det var ikke noget, vi kunne mærke.”

fn-rally.dk


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Hobro
  • 15/06/13 - Hobro - DM Rally - DASU mesterskab
  •