Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Fransk ræs på fjeldet

Citroën DS3 Cup 
05/06/13 

- når Citroën DS3 Cup indtager Rudskogen den 7. – 9. juni
I den kommende weekend venter der kørerne i den danske DS3 Cup noget af en oplevelse. Citroëns racerserie indtager nemlig Norges ældste racebane, Rudskogen, der ligger 430 km nord for Helsingborg
 

Rudskogen er for Norge hvad Jyllands Ringen er for Danmark – en institution. Banen er hele 3.254 meter lang og har en langside der næsten kræver kikkert for at se fra ende til anden.


(Foto: Ib Trebbien)

Langsiden er 640 meter og her når DS3-raceren nemt hastigheder langt over 200 km/t, så det bliver noget helt andet end kørerne er vant til på de danske baner.

Derudover bugter banen sig mellem både klipper og enorme grantræer og har en højdeforskel på 42 meter. Rudskogen har i alt 14 sving, flere af dem blinde, og banen anses generelt for teknisk svær.

I løbet af weekenden skal der køres to heats, begge tællende i det danske mesterskab hvor Niklas Dall Knudsen i øjeblikket er førende. Men konkurrencen er hård og Rudskogen er en ukendt bane for hele feltet.

Så det bliver ham der hurtigst lærer den udfordrende bane at kende, der står øverst på podiet søndag eftermiddag. Tidsplan m.m. på www.racingnm.no.

Inden Rudskogen ser den foreløbige stilling i DS3-Cup således ud:
Niklas Dall Knudsen (bil nr. 207) - 131 points
Jakob Kallestrup (bil nr. 254) - 91 points
Jesper Kristoffersen (bil nr. 237) - 91 points.

Ellen Nørregaard
Informationschef
Citroën Danmark A/S

Læs mere om:
  • Rudskogen Motorsenter
  • 09/06/13 - Rudskogen Motorsenter - Citroën DS3 Cup
  •