Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama 1600 Challenge

Debutweekend med topresultater

Yokohama
1600 Challenge 

31/05/13 
Yokohama

Det blev en fantastisk debutweekend for Karsten Olsen med O-Motorsport, da han deltog i Yokohama 1600 Challenge Åbningsløbet 2013 på Ring Djursland.
 

Karsten har været bidt af motorsport siden barns ben. Allerede som barn var han tilskuer ude på Jyllandsringen. Senere satte han sig selv bag rattet i Folkeræs, hvorefter at han blev mekaniker for et DTC team, inden at han vendte tilbage til Folkeræs og derefter videre til Rallycross. Det blev til adskillige sejre og både DM-Sølv og Bronze.

Teamet valgte denne vinter, at skifte fra blandingen af grus og asfalt til rent asfaltbaneløb i Yokohama 1600 Challenge. Efter at have sværget til Honda mærket gennem hele Rallycross tiden, har teamet gennem vinteren klargjort en Peugeot 207 til at kunne deltage i 2013 sæsonen.

”Det var med stor spænding og sommerfugle i maven, at vi tjekkede ind på Ring Djursland, ” fortæller Karsten Olsen.

”En hel vinters arbejds forbredelser med ny bil, begrænset/ingen erfaring med opsætning af en Gruppe N bil, samt ny bane skulle nu for alvor stå sin prøve. Målsætningen forud for DM 1 var at få kørt nogle km i bilen, og prøve at ramme en opsætning, der passede til min kørerstil. Og så lige den lille detalje med at vænne mig af med det der grus værk fra rallycross tiden i en hulens fart...” sagde han med et smil.


Olsens nye arbejdsplads.
(Foto: O-Motorsport)

Lørdag morgen var det tid til træningen i strålende solskin. Noget som for øvrigt skulle gøre sig gældende hele weekenden. Omgang for omgang blev der klippet mere og mere af tiden, og da træningen var omme, var det nok til en 9. plads i det 18 bils store felt.

Mellem træningen og kvalifikationen lavede O-Motorsport nogle småjusteringer på bilen, og tidsmæssigt var der også meget at spore. Allerede på 5. omgang af kvalifikationen lykkedes det at køre over 1 sekund hurtigere end tiden i træningen. Resten af feltet havde også forbedret tiderne, så det resulterede i en 9. plads.

”Jeg fandt mig ret hurtig til rette med banen og den nye 207 er som styrede perfekt,” fortalte Karsten efter kvalifikationen.

”Overaskende nok, kunne jeg overføre meget kører teknisk fra min tid med det løse underlag - især de par gange hvor sandkassen kom faretruende tæt på. I kvalen havde jeg en ok fornemmelse, og efter mekanikerens smil at dømme var indsatsen godkendt. Meget tilfredstillende at ligge i den bedste halvdel ag feltet, noget som vi først havde turdet håbe på omkring DM 5 eller DM 6.”

Søndag morgen var det tid til løb 1. Karsten fik en fin start, og var allerede oppe på 8. pladsen efter første omgang. I Yokohama 1600 Challenge er 8. pladsen meget vigtig, da man venter top 8 til startrækkefølgen i heat 2. Derfor gik de næste 12 omgange primært ud på at forsvare 8. pladsen. Det gik også fint indtil 8. omgang, hvor en konkurrent passerede og overtog 8. pladsen. Heldigvis lykkedes det for Karsten at lave en overhaling på løbets sidste omgang, så han tilbage erobrede den vigtige 8. plads. Udover det generelle mesterskab, deltager han også i rookie mesterskabet, for nye asfaltbanekørere, hvor det blev til en 2. plads.


Karsten Olsen fører feltet an i heat 2.
(Foto: Nem Printersupport)

Starten fra pole position i heat 2 gik forrygende, og det lykkedes køreren fra Låsby at holde alle konkurrenterne bag sig, de første 2 omgange af løbet inden at han måtte overgive sig. Da der først var gået hul på bylden, tabte Karsten yderligere nogle placeringer på de næste omgange, inden at det lykkedes ham at stabilisere sig på en 6. plads, et godt stykke foran 7. pladsen. Resultatet holdt helt indtil det ternede flag, og samtidig blev det til en sejr i rookie mesterskabet.

”Det var helt vildt fantastisk, og samtid en lidt syrealistisk oplevelse at holde på pole i mit første løb med 18 biler i bakspejlet - et drømme senarie som man ikke på nogen måde havde turdet tænke,” opsummerede Karsten efter 2. heat.

”Jeg vidste på forhånd, at det ville være svært at holde trykket fra de dygtige kører bag mig. Men de 2 omgange i front vil jeg aldrig glemme, til dato den største motorsports oplevelse jeg har haft.”

I den samlede stilling indtager Karsten Olsen 7. pladsen, mens han er den førende i rookie mesterskabet.

Næste løb bliver weekenden 15.-16. Juni på Jyllandsringen. Ligesom Ring Djursland, er det helt nyt terræn for teamet, men endnu engang er teamet og køreren klar til forhåbentlig at kæmpe med om topplaceringerne i Yokohama 1600 Challenge.

O-Motorsport


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge - DM
  • 16/06/13 - Jyllandsringen - Yokohama 1600 Challenge - DM
  •  
     

    Yokohama 1600 Challenge nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: