Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Crosskart

DM 2 optakt for Crosskart

Crosskart 
29/05/13 

Efter 2 uger med pause fra DM serien i Crosskart, går det endnu engang løs. Denne gang d. 2 juni på Løvel banen ved Viborg. 1 afdeling bød på masser af godt race, men ikke mindst og en del overraskelser.
 

I Mini var Mathias Laulund stærkt kørende i de indledende heats og vandt samtlige af de indledende runder, mens Nicklas Lau lå som stabil 3'er.
Den første overraskelse kom i Mini, da en hurtig Kevin Nielsen vandt finale heatet. Der er nu lagt op til revanche på Løvel banen i Mini og det bliver spændende at se om Kevin Nielsen kan bevare sin DM føring.


Nicklas Lau viste god stabilitet ved DM 1.
(Foto: Asmus Westphalen)

I 85 ccm klassen er der også massiv kamp. Morten Bertelsen var bedst kørende i de indledende runder med 2 sejre ud af 3 mulige. Nicklas Lucas Jensen, var 85 ccm klassens store overraskelse. Nicklas havde sin debut på Nisseringen, og var oppe at føre heats flere gange. Nicklas førte finale heatet til sidste omgang, hvor han måtte se sig slået af den erfarne Magnus Jensen. Magnus Jensen skal nu forsvare sin føring i et hårdt 85 ccm felt.


Magnus Jensen, Morten Bertelsen og Nicklas Lucas side om side efterfulgt af Sofie Sørensen.
(Foto: Asmus Westphalen)

I 125 ccm er det igen kommet godt skub i deltagerne. Tobias Daarbak, som er oprykker fra 85 ccm klassen tog 4 sejre på stribe, og sikrede sig maksimum point ved første afdeling. Der var dog hård kamp fra svenske Victor Hansen som sluttede 1 afdeling som 2'er. Men også Magnus Jensen meldte sig på banen. Magnus sluttede som nummer 3 i finale heatet.


Lucas B. Staun var hurtig, men uheldig ved DM 1.
(Foto: Asmus Westphalen)

I 250 ccm klassen var Casper B. Larsen kommet godt fra start. Casper lavede 2 sejre ud af 3 mulige. Kun Søren Ricken satte en stopper for at Casper lavede 3 sejre i træk, ved at vinde sidste indledende heat. Der var hård kamp i fronten mellem de 2 vindende kørere og Søren Jelsbak og Emil Kristensen. Finale vinderen blev Emil Kristensen, som med sine to 2 pladser i de indledende runder har lagt sig i spidsen af DM serien i 250 ccm.


250 ccm har et hårdt felt i 2013.
(Foto: Asmus Westphalen)

Den hårde konkurrence var heller ingen undtagelse i 650 ccm klassen, der ved DM 1 var feltets største. Grundet antallet af deltagere måtte arrangøren dele klassen i 2 grupper.
Bjarne Jensen og Dennis Munch havde begge 2 sejre efter de indledende runder. Pole til Finale heatet, gik til Dennis Munch, da man ved lighed går efter det resterende heats placering.
Finale starten blev trukket af en tilbagevenden Keld Munkedal, som efter en pause igen var at finde på startlisten. Keld var hurtig til at få banket rusten ud af kroppen, og kunne bevise at han er tilbage i topform.


Bjarne Jensen er stærkt kørende.
(Foto: Asmus Westphalen)

Der hersker igen tvivl om der til DM 2 på Løvelbanen, vil være ny spænding i vente. Crosskart DM afvikles sammen med Rallycross, og mere omkring arrangementet kan ses på www.viborgmotorklub.dk

Crosskart Klub Danmark


Læs mere om:
  • Løvel
  • 02/06/13 - Løvel - Crosskart - DASU mesterskab
  •