Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

RCZ Racing Cup

Lang tur hjem for Michael Carlsen

RCZ 
22/05/13 

Michael Carlsen havde i år valgt, at hans sæsonstart skulle finde sted på en af Italiens mest berømte racerbaner, Imola-banen ved Bologna, som har været scene for mange Formel 1-løb. Men desværre blev det italienske eventyr til lidt af et mareridt for racerkøreren fra Vissenbjerg.
 

”Vi fik gennemført den første træning, men i den anden kunne jeg pludselig høre, at der var noget galt med motoren, og jeg stoppede,” fortæller Michael Carlsen. ”Det var et stykke af tændrøret, som var knækket af og gået i klemme i ventilen, som der også var brækket et stykke af.


Michael Carlsen nåede kun halvanden træning på Imola-banen.

”Vi havde ikke mulighed for at reparere den selv, for alle motorerne i RCZ Racing Cuppen er plomberede. Desværre havde Peugeots serviceteam kun taget en enkelt reservemotor med til Italien, men den havde et andet team allerede lagt beslag på, så vi havde desværre ingen muligheder for at fortsætte weekenden. Havde det været til et af løbene i Frankrig, så kunne vi sikkert have fundet en løsning.”

Det blev derfor begrænset, hvor mange omgange den hurtige fynbo fik kørt på den italienske Formel 1-bane, men han nåede dog at få et rigtig godt indtryk af den.

”Det var en fantastisk spændende bane,” siger Michael Carlsen. ”Der var masser af fart på gennem de mange sving, og det var rigtig skægt at køre på den.”

”Vi startede med at køre den første træning i regnvejr, men jeg nåede da heldigvis også lige at snuse til, hvordan den var at køre på i tørvejr, inden motoren gik i stykker. Jeg var ved at finde mig til rette med banen, og på det tidspunkt, da defekten opstod, var jeg femtehurtigst i feltet.”

I forhold til sidste års debutsæson er der i RCZ Racing Cuppen til 2013 sket en række ændringer og opstramninger af reglementet, og de er faldet ud til Michael Carlsens fordel.

”De ting, vi har kunnet ændre på bilen i forhold til reglementet, har været rigtig godt, for vi kunne denne her gang følge bedre med, og det var en dejlig oplevelse,” siger han. ”Farten var der egentlig, men vi fik ikke noget ud af det. Det var 20 lange timer i kassevognen på vejen hjem, men det har vi prøver før. Sådan er motorsport bare.”

Næste gang Michael Carlsen deltager i RCZ Racing Cuppen er i starten af juli, hvor han vender tilbage til Val de Vienne-banen i det centrale Frankrig.

Carlsen Motorsport


Læs mere om:
  • Michael Carlsen
  • Imola
  •