| Det er specielt Red Bull der har klaget deres nød over dækkenes beskaffenhed. Problemet for dem, er at de mener de har bygget den mest effektive bil, men samtidig en bil der er relativ hård ved dækkene. Det har fået alle spidserne fra teamet til at råbe op om at det er unfair og at det slet ikke har noget med Formel 1 at gøre. Fejlslutningen de laver er at tro at det drejer sig om at køre maksimalt hele vejen igennem. Der har som regel altid været en eller anden form for benspænd, da evnen til at kunne køre klogt også skal belønnes.
Efter løbet i Spanien har Pirelli erklæret at de vil foretage nogle ændringer. Deres pointe er, at det aldrig har været meningen at det skulle være nødvendigt med fire pitstops. Tre er det de stræber efter. Red Bull jublede, Lotus og Ferrari skumlede. De har nemlig ikke samme problemer med dækkene som Red Bull og de kunne se deres konkurrencedygtighed blive kompromitteret.
Så blandede FIA sig i slagsmålet, og det med en vis vægt, da det er dem der bestyrer reglerne. De har meldt ud at det kun er under henvisning til sikkerheden at man kan ændre på de dæk der er i en given sæson. Det kan der dog give være et behov for, i forhold til de to gange slidbanen smuttede af, i forbindelse med løbet i Spanien. Nogle ændringer vil der altså komme, men de skal holdes på et minimum. Så forvent ikke at Red Bull pludselig kan køre på kun to stops eller tilsvarende.
I Formel 1 er dækkene et vilkår, ligesom det er et vilkår at motoren har en maksimal størrelse og bilen en minimums vægt. Hvert år er der nogen der løser den bundne opgave bedre end andre, sådan har det altid været. Formel 1 handler ikke om at bygge den hurtigste bil, men den der samlet set bedst fungerer under de givne betingelser.
Red Bulls klynkeri kan virke lidt hult i betragtning af, at de har vundet tre titler i træk - og to løb indtil videre i år. De er altså ikke ligefrem kørt agterud, de er med i front af VM kampen, og så skal man høre på beklagelser over at de ikke er mere overlegne. Det er en smule trættende. Sidste sæson var der også nogle fremme med røster om at F1 var blevet for uforudsigeligt - uforudsigelighed kan kun være et problem hvis man selv for en forudset vinder.
Kort, så har Lotus og Ferrari løst opgaven bedre i år, men Red Bull er ikke langt fra, så det kan blive et spændende VM. Men hvis vi sæsonen igennem skal høre på klynk fra Red Bull om at de andre kun vinder fordi de ikke slider så meget på dækkene, kan det også blive en noget trættende sæson.
Dette er selvfølgelig den kortsigtede diskussion, skal man ændre noget nu og her, og det skal man selvfølgelig hvis det sker af hensyn til sikkerhed. Det er nu 19 år siden der har været en fatal ulykke i F1, og personligt kan jeg godt vente 19 eller 39 år på den næste. Noget andet er en principiel diskussion. Hvor meget skal dækkene betyde?
På en bil betyder dæk jo alt. Det er den eneste kontakt mellem bil og jord. Så selvfølgelig har de enorm betydning. Samtidig er det også en teknikalitet - det er ikke det skaber ophidset stemning. Fans er fans af teams og kører, og ikke af dækfirmaer. Derfor er det også godt at der kun er den ene dækleverandør, så opgaven er at lave den bedste bil til dækkene og ikke at lave en middelmådig bil med fremragende dæk.
Da Pirelli kom ind i Formel 1 var det med forventningen om at de ville lave et dæk der ikke var super holdbart. Formel 1 havde i en årrække lidt under den totale mangel på overhalinger, hvor kvalifikationen næsten var weekendens vigtigste begivenhed. Dæk med ringere holdbarhed skaber mere spænding, der skal køres på en anden måde, dækkene bliver slidte. Overhalinger bliver mulige, udelukkende fordi den overhalende har bedre gummi på fødderne.
Altsammen ganske underholdende og det har bestemt givet en mere seværdig sport, og tak for det. Men man kan ikke slippe fornemmelsen af, at det er en smule kunstigt. Allerhelst ville jeg se biler på dæk der klarede hele løbet og biler med en aerodynamik der gjorde overhalinger mulige. Men det vil kræve at man ændrer reglerne for bilernes design drastisk, og spørgsmålet er om man egentlig kan styre det så meget som man kunne ønske.
I 80'erne og 90'erne da Goodyear sad alene på dækkene, lavede de fire slags tørvejrsdæk - med faldene hårdhed og med navnene A B C og D. De kunne, bevares, ikke holde et helt løb. Et dækskifte var der altid, ofte to, enkelte gange tre. Og mens resten af feltet kørte på C kunne man satse, vælge at køre på B og spare et pitstop. Der var ikke de restriktioner som der er i dag, med at man skal skifte dæk, og man skal bruge begge slags. Dengang var der frit slag og det fungerede nogenlunde. Dæk var sjældent noget der blev diskuteret, det var bare noget der var der. Tilgengæld var der heller ikke så mange overhalinger som der er i øjeblikket!
Martin Møller-Thomsen
 |
