Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legends Car Cup

Frederik Nymark er klar til CRAA

Legends Car 
16/05/13 

Selvom Nymark Racing er ved at gøre sig klar til Classic Race Aarhus har teamet brugt lidt tid på at samle lidt inspiration til weekendens løb i Århus.
 

Frederik Nymark og Nymark Racing deltog tirsdag i et arrangement sammen med Motorsport For Life og besøgte syge børn på Viborg Regional sygehus. Her var teamet med til at give de indlagte børn en stor oplevelse i motorsportens verden.


Frederik var glad for at give børnene på Viborg Regional sygehus en god dag og en ordentlig en på 'opleveren'.
(Foto: Nymark Racing)

”Jeg var rigtig glad for at kunne hjælpe Motorsport For Life på Viborg Regional sygehus. Hele teamet blev så glade ved at se hvor meget det betød for børnene på afdelingen. Jeg er jo ikke så gammel og kunne ikke forestille mig at skulle være på et hospital i længere tid, så jeg er rigtig glad for at jeg havde mulighed for at kunne deltage” fortæller den 17-årige Frederik Nymark.

Nu er fokus dog tilbage på weekendens løb, hvor det for Frederik Nymark igen gælder om at samle point i mesterskabet. ”Vi går efter at være i top tre hele weekenden”. Da det er første gang ’Frede’ deltager i et gadeløb har teamet koncerteret sig om at få bilen gennemgået fra A til Z så den er Tip Top klar til weekenden.


Frede har planer om at give den gas i Mindeparken denne weekend.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da der til løbene i Mindeparken er ændret lidt på startproduceren, med stående start i 2 løb, vil teamet også kigge lidt på taktikken man skal benytte på den flotte bybane midt i Århus.


Teamchef og far Flemming Nymark har allerede talt med Frede om taktikken i Århus.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nymark Racing glæder sig endnu en gang til at få besøg af sponsorer, venner og Legend Car fans. Teamet lover at være helt parate når det går løs i kampen om at skaffe flere point til Frederik Nymark.

Nymark Racing

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Legends Car - DM
  •