Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Fjelsted jagter hattricket på hjemmebane mod Outrup

Speedway 
14/05/13 

Top og bund mødes, når Team Fjelsted tager imod Outrup Speedway Club. Fjelsted vil sikre sig deres trejde sejr i træk, og Outrup erkender, at de kommer på en svær opgave.
 

Årets to første matcher i Dansk Metal Speedway League er for Team Fjelsted begge endt med en sejr. Onsdagens opgør på hjemmebane mod Outrup Speedway Club skal derfor krone hattricket for Fjelsted,fortæller Fjelsteds holdleder, Morten Svendsen.

”Det skal blive til en sejr mod Outrup. De mangler deres bedste mand i Mads Korneliussen, og det skal vi kunne overkomme,” siger Morten Svendsen, der igen stiller med den stærke trio Hans Andersen, Peter Kildemand og Magnus Zetterström.

Fjelsted-holdlederen understreger dog samtidig, at han forventer en hård dyst med Outrup.

”Jeg tror ikke, at det bliver let, for det virker som, at der er ved at komme liv i Bjerre-brødrene,” siger Morten Svendsen med henvisning til Outrups A-kører Kenneth Bjerre og dennes lillebror, B-køreren Lasse Bjerre.

Giver plads til vildmand

Hos Fjelsteds modstander Outrup betegner holdleder Steven Andersen opgøret mod Fjelsted som et af årets absolut sværeste.

”Fjelsted bliver svære for os. De er storfavoritterne i år med sammen med Holstebro. Men vi er selvfølgelig klar til at tage kampen op,” siger Steven Andersen.

Han har desuden givet plads til den amerikanske B-kører Ryan Fischer. Og ifølge Steven Andersen er han en spændende type.

”Ryan Fischer er mildest talt en vildmand. Han er en af de typer, der kan mange ting på en cykel, og han kører til grænsen. Alle mine B-kørere skal lave 11+1 eller 12 point, og det er det, jeg forventer mig af dem alle inklusiv Ryan Fischer,” siger han.

Holdopstillinger:

Team Fjelsted Outrup Speedway Club
Hans Andersen A Kenneth Bjerre A
Peter Kildemand B Ryan Fischer B
Magnus Zetterström B Lasse Bjerre B
Jesper Søgaard C Claes Nedermark C
Thomas Jørgensen D Jesper Scharff D

Sted: Fjelsted Speedway Center, Ridderstien 31, 5463 Harndrup
Tid: Onsdag d. 15/5 kl. 18.30

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League:

Dato Tid Hjemmebane Udebane
17/05/13 18.00 Holstebro Fjelsted
22/05/13 18.30 Holsted Munkebo
29/05/13 18.30 Munkebo Slangerup
31/05/13 18.00 Holstebro Esbjerg
03/06/13 18.30 Outrup Fjelsted