Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Historisk Rally Team Mejer udgik i Rally Sullinger Land

Historisk Rally 
11/05/13 

Den 3. og 4. maj stillede Historisk Rally Team Mejer op i Rallye Sullinger Land, med start i byen Sulingen i området mellem Bremen og Hannover i Tyskland. Det var med store forventninger at far og søn teamet stillede til start, og i det gode vejr gik det også længe som de havde håbet på – indtil nogle kilometer inde på den 7. hastighedsprøve.
 

Desværre for dem begge, måtte de trække sig ud af løbet med motorproblemer. Først udgik Heino Mejer midt på den lange hastighedsprøve. To kilometer længere inde på prøven, måtte Kurt Mejer desværre også kapitulere, og stige ud af bilen.


Heino Mejer

Lå godt placeret
Da de måtte udgå, lå begge mandskaber ellers rigtigt godt placeret, både i klassen de kører i, samt i generalklassementet, hvilket vil sige de generelle placeringer på tværs af alle deltagerne i rallyet.

Heino Mejer og Bo Mølgaard lå placeret som nr. 2 i klassen, og som ca. nr. 20 generelt – Kurt Mejer, med Bent Aagesen i co-driversædet lå på en 3. plads i klassen, og var placeret noget længere nede i generalklassementet.

Ud af de 138 startende biler gennemførte 92, så det lange løb kostede mange deltagere undervejs.

Fik alligevel noget ud af løbet
Selvom de måtte udgå, fik begge mandskaber meget ud af deltagelsen, idet de fik trænet samarbejdet i bilerne optimalt. Igennem den del af løbet de gennemførte, blev hastigheden øget betydeligt, og ved 2. gennemkørsel af nogle af hastighedsprøverne, var gennemkørselstiden kraftigt reduceret, og placeringerne i klassen tydeligt forbedret.

Kører i de større tyske rallyes
Rallye Sullinger Land var et stort internationalt arrangement, som tiltrak rallykørere fra mange lande. Både Tyskland, Holland, Belgien, Sverige, Finland og Danmark var repræsenteret, og fra Danmark deltog ikke færre end ni mandskaber.

Næste gang Historisk Rally Team Mejer skal i kamp om pointene bliver også i Tyskland. Her deltager de i Rallye Stemweder Berg den 14. og 15. Juni. Også her forventes deltagelse af kørere fra de omkringliggende lande, med deltagerantal ca. som i det netop afviklede rally.


Kurt Mejer

Bilerne på Classic Race Aarhus (CRA)
De der gerne i Danmark vil tættere på de fine gamle voldsomme Volvo’er har mulighed for at se dem i forbindelse med Classic Race Aarhus, hvor de udstilles i samme område som DTC-bilerne.

Vi glæder os til at se jer på standen, hvor der også vil være mulighed for at få en snak med Kurt og Heino Mejer.

Historisk Rally Team Mejer
Viggo Johansen