Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Holstebro udnyttede Nicki Pedersens fravær i Holsted

Speedway 
10/05/13 

På udebane i Holsted hentede Holstebro sæsonens tredje sejr. At sejren blev så stor, overrasker Holstebro, mens Holsted for alvor mærkede tabet af Nicki Pedersen.
 

1440 tilskuere på Moldow Speedway Arena i Holsted kunne onsdag aften se udebaneholdet Holstebro Speedway Klub løbe med sejren over hjemmeholdet Holsted Speedway Klub i Dansk Metal Speedway League.

Med cifrene 47-37 hentede Holstebro dermed sæsonens tredje sejr, og det vækker naturligvis glæde Holstebro-lejren. Den største glæde skal imidlertid findes i sejrens størrelse, fortæller Holstebros holdleder.

”Jeg er ikke overrasket over, at vi vinder, men jeg er meget overrasket over, at vi vinder med 10 point,” siger Erik Villadsen, holdleder i Holstebro.

Hos Holsted måtte man undvære holdet helt store stjerne, Nicki Pedersen, der er ude med en skade efter weekendens Grand Prix-afdeling. Og det kunne mærkes.

”Vi manglede Nicki rigtig meget. Både som pointsluger og den indpisker han er,” siger Rudi Steen Hansen, holdleder i Holsted.

Vandt på afslutning
Det var ellers Holsted, der lagde bedst fra land i matchen, og efter 10 heat så det ud til, at hjemmeholdet ville løbe med de to point. Men i pausen mellem heat 9 og 10 gav Erik Villadsen ifølge ham selv Holstebro-holdet en mindre skideballe.

”Jeg fortæller kørerne, at vi kører lige så stærkt som dem, så vi skal bare lade være med at dumme os. Det viste sig at holde stik,” siger han.

Ingen snak om topplacering
Holstebro havde ellers på forhånd betegnet matchen som en af sæsonens sværeste udebanematcher. Og hvor holdet i sidste sæson kun hentede en sejr på udebane, er høsten allerede oppe på to i denne sæson. Det får dog ikke Holstebro til at snakke om medaljer.

”Vi er glade for vores start og ser positivt på sæsonen. Men hvor, vi lander, er for tidligt at sige. Hvis vi holder stilen til efter sommerferien, tør jeg godt begynde at spå om noget mere til den tid,” siger Erik Villadsen.

Skal finde alternativ til Nicki Pedersen
Holsteds afløser for Nicki Pedersen, polske Damian Balinski, imponerede ikke Holsted-holdlederen. 8 point var nemlig langt fra nok til at overbevise om, at han kan lukke holdet i de matcher, hvor de må undvære superstjernen.

”Der skal tænkes alternativt de næste to matcher, hvor vi formentlig heller ikke har Nicki Pedersen med. Balinski skal i hvert fald ikke køre de næste to matcher, og så må vi, om det bliver den eneste udskiftning,” siger Rudi Steen Hansen.

Score

Holsted Speedway KlubHolstebro Speedway Klub
Damian Balinski8+1Przemyslaq Pawlicki13+1
Nicolai Klindt14Andriej Karpow13+1
Patrick Hougaard3+1Aleksandr Lokajev12+3
Rasmus Jensen9Nikolaj Busk Jakobsen8+2
Simon Nielsen3+1Emil Grøndal1+1
3747

Stillingen efter dagens match

MVUTHPMPBPI ALT
Holstebro4301174606
Fjelsted220095404
Munkebo210189202
Holsted210181202
Esbjerg110048202
Slangerup200279000
Outrup200276000
Grindsted100136000

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League

DatoTidHjemmebaneUdebane
13-05-13kl. 18.30OutrupEsbjerg
15-05-13kl. 18.30FjelstedOutrup
15-05-13kl. 19.00SlangerupHolstebro
15-05-13kl. 18.30GrindstedHolsted
17-05-13kl. 18.00HolstebroFjelsted