Er SEAT på vej tilbage til WTCC ? |
WTCC 10/05/13
|
 |
SEAT har vist en konceptmodel af deres ’Leon Cup’ racer, som kan være udgangspunktet for en ny indsats i World Touring Car Championship.
|
|
| Bilen blev fremvist første gang på det årlige GTI træf i Wörthersee, samt til den næste afdeling af WTCC på Salzburg Ring. Bilen vil blive tilbudt kundeteams til 2014 sæsonen, og er baseret på en fem dørs Leon, der leveres som en færdig racerbil.
 Ny SEAT Leon Cup (Foto: SEAT)
Bilen er udstyret med to liters turbomotor som yder 330 HK og 350 NM. Der vil være to muligheder for gearkasse: En sekstrins DSG gearkasse med elektronisk spærredifferentiale, eller en sekventiel gearkasse med mekanisk spær.
SEAT siger at bilen giver klare indikationer om hvordan en SEAT ’Touring’ bil skal se ud og at den er bygget til flere racing klasser i hele verden.
Jaime Puig, som er chef for SEAT Sport, siger at man ikke har besluttet sig for at bygge bilen til de nye WTCC regler. Og fortalte endvidere at det spanske mærke er stærkt repræsenteret mange steder på den europæiske ’Touring Car’ scene.
"SEAT har arbejdet med FIA med hensyn til de nye regler" siger Puig, ”men vi har ikke taget en beslutning omkring 2014 endnu”.
”Vi skal ikke kun tænke på vores WTCC teams. Vi skal også tænke på dem der deltager i ETCC og Supercopa klasserne, og at kunne levere reservedele til dem alle sammen, så lige nu er det hele et stort spørgsmål” slutter Jamie Puig. Selch
 |
| |
 | |