Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Legend Car Cup

Weekenden gik efter planen

Legends Cup 
07/05/13 

Legends Car CupNymark Racing deltog i weekenden i anden afdeling af Legend Car Cuppen på Padborg Park og alting gik som planlagt hjemmefra.
 

Planen var meget simpel, nemlig at få kørt så mange point hjem som muligt og undgå uheld og små dumme fejl, som kunne koste point.

Weekenden startede dog allerede om lørdagen for Frederik Nymark og teamet. I forbindelse med Padborg Parks 10 års Jubilæum, havde Motor Sport Sønderjylland inviteret en bred gruppe gæster, som fik en rundvisning på banen og i pit telte i de forskellige klasser.


Nymark Racing svarer på spørgsmål fra gæsterne.
(Foto: Motorsporten.dk)

Gæsterne var derfor på besøg hos Nymark Racing, hvor unge Frederik og teamchef Flemming Nymark fortalte de nysgerrige gæster lidt om bilen, løbs afviklingen, men også om sikkerhed og forberedelse til et løb.

Som i sidste sæson viste ’Frede’ at han stadig føler sig godt tilpas på den sønderjyske bane. Efter kvalifikationen var Frederik den andenhurtigste og skulle derfor starte næstsidst i første løb.


Frederik Nymark var nummer to i kvalifikationen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Og da det ternede flag blev viftet for sidste gang kunne Nymark Racing være tilfredse med udfaldet. Det var blevet til en 3. plads i første løb, en 2. plads i andet løb og en 4. plads i tredje løb.

”Vi må sige det er en godkendt weekend, hvor vi har fået en masse point på kontoen og været i toppen af feltet hele weekenden” fortalte en glad Frederik Nymark mens teamet pakkede sammen.


Frederik Nymark på vej op gennem feltet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Den unge racerkører forsatte med at konstatere ”Vi har haft nogle gode hårde kampe på asfalten i dag, men det har været fair kørsel fra alle mine konkurrenter og så er motorsport jo vildt sjovt.”


Der var tæt kamp i løbet af søndagen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Nu ser Nymark Racing frem til Classic Race Aarhus om små 14 dage, hvor der skal kæmpes om flere point på den flotte bybane midt i Aarhus.

Nymark Racing

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 05/05/13 - Padborg Park - Legends Cup - DM
  •