Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Speedway

Esbjerg indledte titelforsvaret med sejr over Outrup

Speedway 
02/05/13 

Esbjerg Motorsport tog hul på sæsonen med en sejr på hjemmebane over Outrup Speedway Club. Sejren var ventet i Esbjerg-lejren, mens Outrup nu står noteret for to nederlag i klubbens to første matcher.
 

De forsvarende mestre i Dansk Metal Speedway League, Esbjerg Motorsport, indledte sæsonen med sejr. Det skete på hjemmebanen i Esbjerg, hvor de slog Outrup Speedway Club med cifrene 48-36.

I Esbjerg-lejren var sejren på forhånd ventet, og holdleder i Esbjerg, Ib Pedersen, kalder det en holdindsats.

”Vi viser god holdspirit, selvom vores A-kører Grzegorz Zengota ikke har dagen,” siger Ib Pedersen.

For Esbjerg var det især de to B-kørere Rene Bach og Mikkel Bech, der scorede pointene. Men også holdets D-kører Michael Palm Toft havde en god aften, og han imponerede Ib Pedersen.

”Palm Toft lavede i dag flere point, end vores D-kørere gjorde i ni matcher sidste år,” siger han.

Nederlag gør ondt
For Outrup var nederlaget årets andet. Men selvom nederlaget mod Esbjerg var på udebane, gjorde det mere ondt end det sidste nederlag mod Holstebro på hjemmebane.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok, at vi har tabt to gange. I dag gjorde faktisk mere ondt, for vi havde en bedre chance mod Esbjerg, og vi burde have taget sejren,” siger Outrups holdleder, Steven Andersen, der fortæller, at han skal hjem og vurdere, hvad der skal ske på holdet til de kommende matcher.

Giver praj om tophold
Med sejren over Outrup har Esbjerg taget det første skridt i titelforsvaret. Og selvom sæsonen kun lige er startet, mener Ib Pedersen, at de første matcher allerede har givet et praj om, hvem der kommer til at blande sig i topstriden.

”Udover os selv skal man regne med Holsted, Holstebro og Fjelsted,” siger han.

Score

Esbjerg MotorsportOutrup Speedway Club
Grzegorz Zengota8+2Kenneth Bjerre17
Rene Bach12+1Lasse Bjerre9+1
Mikkel Bech13+2Ryan Fisher9
Steen Jensen6Marc Randrup0
Michael Palm Toft9+2Jesper Scharff1
4836

Stillingen efter dagens match

MVUTHPMPBPI ALT
Fjelsted220095404
Holstebro210184202
Esbjerg110048202
Munkebo110048202
Holsted110044202
Slangerup200279000
Outrup200276000
Grindsted100136000

Kommende matcher i Dansk Metal Speedway League

DatoTidHjemmebaneUdebane
03-05-13kl. 18.00HolstebroMunkebo
08-05-13kl. 18.30MunkeboGrindsted
08-05-13kl. 18.30HolstedHolstebro
13-05-13kl. 18.30OutrupEsbjerg
15-05-13kl. 18.30FjelstedOutrup