Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroën DS3 Cup

Fire tidligere RS kørere i spidsen af Dansk banesport

Citroen DS3 Cup 
30/04/13 

Ved årets første bilsportsarrangement formåede tre tidligere og en nuværende RS Competition kører at vinde det første pointgivende finale, hvilket må siges at være en fremragende start på sæsonen. For Robert Schlünssen er det en fornøjelse at se, at teamets talentudviklingssystem nu bærer frugt og er i stand til at udvikle dygtige racerkørere.
 

”Der er mange teams, der kan tilbyde godt materiel, men der mangler teams, som kan formidle grundlaget for, hvordan man skal begå sig i motorsporten, siger Robert Schlünssen. ”Det er det, vi mener at kunne bidrage med. For alt for mange har måttet lære det på den hårde måde.”

Talentudviklingen har sin begyndelse med RS Racing School, hvor formålet er at give kørerne et kendskab til og indsigt i de syv vigtigste elementer i en racerkørers liv; kørertræning, fysisk træning, kartopsætning, mentaltræning, datalogging, kost og ernæring samt pressehåndtering.
Sideløbende eller efterfølgende deltages der i den danske gokartsæson hos RS Competition, hvorefter det med RS Competitions Formel Ford afdeling er muligt at tage det første skridt ind i banesporten.

Nicolai Nielsen, tidligere vinder af Rotax Max Challenge i Junior og Senior, deltog i 1600 Challenge i en VW Lupo GTI, lagde ud med at blive nummer to i tidtagningen for derefter at vinde sin første finale.


Nicolai Nielsen

Niklas Dall Knudsen, tidligere vinder af Rotax Max Challenge i Junior samt Nordisk Mester i Senior, og sidste års Formel Ford kører hos RS Competition, kører nu Citroen DS3, gjorde rent bord og vandt både tidtagning og finaler.


Niklas Dall Knudsen

Christian Høgh, toer ved sidste års Rotax Max Challenge i DD2 klassen, deltager i år i Legend Cup med over 20 biler til start og vandt ligeledes sin første finale.


Christian Høgh

Michael Markussen, repræsenterer for andet år i træk RS Competition i Formel Ford, og blev ved sidste års mesterskab nummer to, hvorfor dette års mål er titlen. Jagten efter guldet blev indledt med en sejr i finale 1 og mesterskabsføring efter weekenden.


Michael Markussen

En god start på et spændende år, og RS Competition ønsker alle fire held og lykke i sæson 2013.

RS Competition


Læs mere om:
  • Christian Høgh
  • Michael Markussen
  • Niklas Dall Knudsen
  • Ring Djursland
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Citroen DS3 Cup
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Legends Car - DM
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Yokohama 1600 Challenge - DM
  •