En rund dag i sigte for C.C. |
Diverse 05/05/13
|
 |
Advokat Carl Christian Hansen, Roskilde, præsident for Dansk Automobil Sports Union, fylder 70 år tirsdag den 7. maj. |
|
[Intercom].jpg) Carl Christian Hansen, præsident for Dansk Automobil Sports Union |
C.C. Hansen blev 1963 Student fra Roskilde Katedralskole. Efter at have aftjent sin værnepligt blev han premierløjtnant ved Gardehusar-regimentet og i 1971 cand.jur. fra Københavns Universitet. Han har siden 1979 drevet egen almen advokatpraksis med private og erhvervskunder.
Ved siden af sit erhvervsmæssige virke har C.C. Hansen været en af de store drivkræfter i dansk bilsport. Som formand for Dansk Automobil Sports Union i perioden 1990-2003 var han med til at skabe og udvikle unionens elitesatsning, der med støtte fra Team Danmark relativt set har gjort Danmark til et af de bedst repræsenterede lande i international topmotorsport, nu senest med Kevin Magnussen og Marco Sørensen som aspiranter til karrierer i Formel 1.
Siden 2003 har C.C. Hansen været præsident for DASU, hvor han med sine udsøgte diplomatiske og kommunikerende evner er i centrum, når medierne, ledende danske politikere eller FIAs præsident Jean Todt skal orienteres om fremgangene for dansk motorsport.
Der holdes reception på Sommer's Automobile Museum tirsdag den 7. maj kl. 14-17.
 Michael Eisenberg |
| |
 | |