Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Series Karting

Nicklas Nielsen i storform

World
Series
Karting 

27/04/13 

Nicklas Nielsen er en af de helt store favoritter i den internationale kartingsport. Danskeren sikrede sig i weekenden endnu en podieplads i den prestigefyldte WSK Euroserie i Italien.
 

Gennem hele sæsonen har den danske kartingkører Nicklas Nielsen både vist styrke og fart. Han er for tiden stemplet som en af de helt store favoritter i den internationale motorsport, og dette kræver både hårdt arbejde og fokus.

Seneste løb var tredje afdeling af WSK Euroseries, som blev kørt sidste weekend. Her formåede Nielsen at køre nogle suveræne resultater og ikke mindst nogle gode point hjem til mesterskabet. Danskeren satte hurtigste tid i tidtagningen og tog en fjerdeplads i Super Pole. I stort set alle de indledende heats var Nielsen den hurtigste kører på banen. Dog stadig et fakt, at uheld aldrig kan forudsiges. Det ene heat hvor han skulle starte fra pole-position var der problemer med motoren igen, hvilket betød at han skulle starte heatet fra bagerste position.

I pre-finalen gik alt som smurt for den hurtige Kosmic-kører. Efter 9 omganges stabil kørsel tog han føringen, og denne holdte hele vejen hjem. Weekenden blev dermed afsluttet ganske tilfredsstillende med en tur på podiet med en flot 3. plads i finalen. I det samlede WSK Euroseries er han nu placeret på en 3. plads med 87 point. Her er det franske Dorian Boccolacci der har lagt sig i front med 161 point.

”Selvom det ”kun” blev til en tredjeplads i finalen, så er jeg meget tilfreds med weekendens resultat. Farten har været der hele sæsonen, og der er ingen tvivl om at det materiel vi har virker. Det eneste vi nu mangler er lidt held, men det ser ud til at det er ved at komme lige så stille,” fortæller Nicklas Nielsen.

Næste løb for Nicklas Nielsen er d. 30. Maj – 2. Juni, hvor sidste afdeling af WSK Euroseries køres på Genk i Belgien.

Nicklasnielsen.com

Janni Storm

Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  •