Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Rosberg på pole

Formel 1 
20/04/13 

Mercedes i god form i kvalifikationen
Efter ikke at have vist ret meget i træningen forud for kvalifikationen i Bahrain, endte Mercedes overraskende nok med at snuppe pole position. Ellers er der langt mellem overraskelserne.
 

Nico Rosberg var ikke i en klasse for sig selv. Det virkede ellers sådan, indtil slutningen af Q3. Han havde sat en hurtig og ingen andre var i nærheden af den. Mod slutningen slog han den selv, og øjeblikket efter slog også Vettel hans første tid. Men det var ikke nok - Vettel var stadig to tiendedele langsommere end sin halvfinske landsmand, og måtte så nøjes med også at være 2'er i morgen når løbet starter.

Alonso var 3'er og opgav sin sidste runde efter at have blokeret et hjul undervejs. Efter ham kommer den anden Mercedes, med Lewis Hamilton. Eller det gør den så ikke, for Hamilton fik en ny gearkasse og bliver derfor rykket fem pladser baglæns. Mark Webber blev nr. 5, men også han skal rykkes tilbage - dog kun tre pladser. Det betyder så at Felipe Massa rykker fra sin 6. plads op til 4. pladsen, hvor han skal startede ved siden af sin holdkammerat. Forskellen er, at mens Alonso, som de fleste andre, satte sin tid på medium gummi, så kørte Massa på det hårde dæk. Så han kan altså måske nok ikke lave en fantom start, tilgengæld burde han kunne holde længere inden første pitstop. Det skal muligvis blive meget interessant med en alternativ strategi så langt fremme på gridden.

Force India kørerne klarede sig fornemt og blev nr. 7 og 8 med di Resta foran Sutil. Herefter kommer Kimi Raikkonen og endelig Jenson Button der bare var glad over at være havnet i Q3, men ikke gjorde noget seriøst forsøg på at sætte en tid.

Udenfor top ti finder vi Grosjean foran Perez, Ricciardo og Hülkenberg. Så kommer Bottas og Vergne, Maldonado og Gutierrez, der også har en straf, der betyder at han bliver rykket tilbage. Endelig kommer Pic, Bianchi, van der Garde og Chilton lukker og slukker.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Sakhir
  • 21/04/13 - Sakhir - Formel 1
  •  



    D4 Enterprise Solutions