Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Hvilken vej peger pilen?

Formel 1 
10/04/13 

Optakt til Det Kinesiske Grand Prix
For et år siden brød Mercedes den lange stime af middelmådige resultater og fik deres første Formel 1 sejr i moderne tid, altså siden 1955! Den dag lignede Nico Rosberg en mand på vej frem og en der kunne blive en faktor i årets VM. Han var den tredie vinder i tre løb. For et år siden var vi ikke meget klogere på VM 2012 efter tre løb end vi var efter to. Spørgsmålet er om vi er klogere på søndag.
 

Efter kun to løb kan det være meget svært at pege på en tendens i årets Formel 1. Red Bull er kommet på podiet begge gange, men så er det vist også sagt. Pilen peger ikke rigtig i nogen bestemt retning endnu. Og det er ikke sikkert at den gør det efter weekendens løb i Kina.

Efter det første løb beklagede Red Bull sig over dækkene, og mente at de blev straffet for at have den hurtigste bil. Og hvilken straf de fik i Malaysia - de to øverste trin på podiet. De må have været skuffet bagefter! Formel 1 har aldrig handlet om at lave den hurtigste bil, men den bedste - den der er et kompromis mellem de forskellige fordringer reglerne på et givet tidspunkt stiller. Og efter tre VM titler i træk må man give Red Bull at den opgave har de løst til perfektion. Og derfor klinger det hult når man så klager sin nød.

Siden sidste løb har det heller ikke været beklagelserne de har været i medierne for, mere deres interne kamp, der ligesom blev spidset til i slutningen af løbet på Sepang. Stemningen mellem de kørere er nok ikke den bedste i øjeblikket, og rigtig god bliver den nok aldrig igen. Historisk set har opgør mellem teamkammerater altid været det mest interessante. To mænd med samme udgangspunkt, der skal kæmpe på asfalten, og ofte også, ved siden af. Det kan godt blive grimt, men underholdningsværdien skal ikke underkendes.

Hvis man kravler baglæns gennem historien så finder man flere gange nogle interne teamdueller der var slog gnister. Prost/Senna som den mest omtalte. Mansell/Piquet er tilgengæld blevet lidt glemt. Jones/Reuteman slog gnister for nogle og 30 år siden. Forskellen på dem og Vettel/Webber duellen er at de andre talentmæssigt kunne udfordre hinanden, som kørere var de måske nok forskellige, men jævnbyrdige. Vettel og Webber er ikke jævnbyrdige, Webber er en dygtig og talentfuld racerkører, af den bedste slags. Vettel er på det niveau der ligger over, på superstjerne niveauet.

Men det skal ikke forhindre kampen i at blive udkæmpet, men man kan undre sig over Vettels behov for at sætte Webber på plads, når de, strengt taget, ikke hører til i samme kategori af racerkørere. I sidste ende kan det blive et spørgsmål om hvem der har den stærkeste psyke, og her de tilgengæld nok meget mere jævnbyrdige. Kommer det til mere korporlige opgør, tror jeg at jeg sætter pengene på Webber!

Men Red Bulls interne kamp er den der vil været i centrum i Kina. Måske vil den være ikke-eksisterende, men hele verden vil kigge hen til garage 1&2 for at se om teamet har styr på kørerne og organisationen, eller der er ved at udbryde skyttegravskrig.

Andre steder i feltet er tankerne anderledes. En del teams ønsker alt dårligt for Red Bull. Dels fordi østrigske team på flere måder har gjort sig en smule upopulært blandt konkurrenterne ved at køre solo i forhold til forhandlinger med Bernie E, dels fordi andres ulykke jo aldrig er at foragte.

Ferrari skal bruge lidt revanche for Alonsos tidlige exit i Malaysia. Det skal helst være med en sejr, der kan bringe ham tilbage i frontkampen. Massa har gjort det nydeligt og det betyder også at forventningerne til ham stiger.

Lotus skal finde ud af hvor de ligger hende. Er det ligesom i Australien, eller er det ligesom i Malaysia. Er de for alvor med i front, eller kan de bare lejlighedsvist drille de andre.

McLaren mener de har fundet ud af hvor problemet med deres bil ligger, og de håber på konstante fremskridt, dermed ikke sagt at de går efter podiet i Kina, mere efter gradvise forbedringer. Der er i al fald langt op til hvor de gerne vil være, fra hvor de har befundet sig de første to løb.

Og så er der Mercedes der har startet sæsonen ganske lovende, men som man alligevel ikke helt ved hvor man har. Er de for alvor på vej frem, eller vil de også være sådan nogle, der nu og da kan være med i front. Den interne duel mellem Hamilton og Rosberg er allerede ved at blive interessant, for nok har englænderen haft en lille fordel i de to første løb, men han er ikke rigtig stukket af fra Rosberg.

Alt i alt er det en hel masse spørgsmål. Problemet er at vi nok ikke rigtig for et svar på dem på søndag. Det eneste der kan være nogenlunde tydelig, er hvis Red Bull sætter alle til vægs og vinder ovelegent, Så peger pilen i retning af at vi er på vej ind i Red Bull domineret sæson. Men hvis det ikke sker, så får vi ikke svar, blot flere spørgsmål.

Tilbage er der kun at læne sig tilbage og vente på at løbet kommer i gang... god fornøjelse.

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • Zhuhai
  • 14/04/13 - Shanghai - Formel 1
  •