Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Stærk startposition til Classic Race Aarhus 2013

Classic Race
Aarhus 

21/03/13 

10.000 billetter solgt og over 185 racere tilmeldt
Med to måneder til starten på årets udgave af Classic Race Aarhus ser det godt ud: Med godt 185 tilmeldinger er over halvdelen af startpladserne besat, og også blandt publikum er forventningerne store: Det fortæller 10.000 solgte billetter alt om.
 

"Til denne fjerde udgave af Classic Race Aarhus havde vi egentlig som motto bag kulisserne, at arrangementet ikke nødvendigvis skulle være større, men bedre. De to ting hænger dog åbenbart sammen, for der er alle tegn på, at 2013-løbet bliver det største Classic Race Aarhus hidtil", siger Niels Brøchner, president for den velgørende fond bag løbet.


Fjerde udgave af Classic Race Aarhus giver 17. -19. maj igen publikum mulighed for at komme tæt på de mange flotte racerbiler
(Foto: Lenger Foto)

"Vi ved, at en stor del af vores publikum kommer for at se de mange flotte historiske racerbiler, ikke mindst Formel 1-bilerne. Men gæsterne fra den moderne verden, de buldrende DTC-biler, har givet os nye kunder i tale, og vi tror på, at blandingen af tradition og fornyelse er en af årsagerne til den store interesse", siger Niels Brøchner.

Niels Brøchner oplyser endvidere, at der er solgt hele 2 kilometer bannerreklamer langs banen.
"Men da banen er 2,6 kilometer lang, så er der plads til flere – der er jo både en yder- og en inderside!", som han siger.

Årets Motorsport Event
2012 var det hidtil største og bedste Classic Race Aarhus og Dansk Automobil Sports Union og Danmarks Motor Union nominerede løbet til Årets Motorsports Event - hvilket Classic Race Aarhus prompte vandt.

Velgørenhed til fordel for børn
Overskuddet fra Classic Race Aarhus går til den velgørende fond, der står bag løbet: Det er fortsat børns trafiksikkerhed, der er i fokus, og som noget nyt i år går alle fredagens entreindtrægter ubeskåret til samarbejdspartneren Børneulykkesfonden.

Classic Race Aarhus på Biler i Bella
Fra torsdag den 21. til søndag den 24. bevæger Aarhus-løbet sig til Sjælland, nærmere bestemt Biler i Bella. Her vil organisationen være repræsenteret med den store udstillingsbus, og interesserede er velkomne til at kigge forbi for en snak om Danmarks bedste motorsportsbegivenhed.

Henrik Strandgaard
craa.dk


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •