Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1 - test

Barcelona test - dækkene

Formel 1
Test 

04/03/13 

Det skiftende vejr i Barcelona, gav gode muligheder for at teste hele Pirellis 2013 serie af dæk, og fordi banen er blevet brugt til flere test, kan de fleste kørere den nærmest på rygraden, hvilket gør det nemmere at sammenligne dækkene, på trods af det vanskelige vejr.
 

To dage med skiftende regn, efterfulgt af to dage med solskin, bragte holdene rundt hele vejen rundt i Pirellis udvalg af dæk, lige fra full wets, over intermediates, hard, medium, soft og supersoft. Det var dog for koldt i forhold til normale omstændigheder ved løbene, med kun 10 til 18 grader.

Paul Hembery - Pirelli motorsports direktør:
"Det var fire meget brugbare dage i Barcelona, selv om vejret stadig var for koldt, i forhold til, hvad vi vil se ved løbene resten af året. Det betød at dækkene blev nedbrudt hurtigere end bereget, da dækkene ikke arbejdede inden for det påtænkte temperatur interval, under det meste af testen. Men det var hvad vi forventede, og de fleste teams er vant til det, da det er nøjagtigt de samme arbejdsforhold vi har hvert eneste år, ved de er test før sæson-start. Det våde vejr gav også holdene mulighed for at afprøve regnvejs dækkene, som vi har udviklet til at give bedre vejgreb i år, og det gav dem mulighed for at afprøve hvornår det kunne betale sig at skifte til en anden type dæk. Generelt tror jeg alle var positive overfor regndækkene, hvilket tyder på at vi er lykkedes med vores arbejde. Nu ser vi frem til at komme til Australien, hvor vores dæk vil kunne arbejde bedre i et bedre temperatur område, og vi ser frem til et spændende mål med to eller tre pit stop."

Holdene får 100 sæt dæk pr år, udelukkende til testformål, hvoraf 35 sæt var til rådighed ved weekendens test i Barcelona. Det er selvfølgelig meget brugbart at kunne afprøve alle typer dæk inden sæsonen, og i weekenden gav vejret en hjælpende hånd med at komme det hele igennem. Dog er banen i Barcelona ikke velegnet til supersoft dækket, så meget naturligt blev der ikke brugt mange af dem - kun 22 sæt.

At der alligevel blev kørt lidt på dem, skyldes at netop supersoft er det ene af de to dæk typer, der er udvalgt til Australien, hvor holdene kan vælge mellem netop supersoft og medium.

Hurtigste tid i weekenden, blev sat om søndagen af mercedes-køreren Nico Rosberg (1:20,130), med et nyt sæt soft dæk, hvilket var betydeligt hurtigere end tiderne fra forrige testweekend i Barcelona, og ca halvanden sekund hurtigere end den bedste tid fra Barcelona sidste år.

Tidsforskellen mellem de forskellige slick dæk, ligger som ventet på ca. et halvt sekund pr omgang, som set ved den sidste Barcelona test, og vi kan forvente at se en lidt større forskel i Australien, under varmere vejr.

Lidt tal fra testen:

Pirelli medbragte i alt 451 sæt dæk (1804), hvor af der var:
35 sæt supersoft
119 sæt soft
123 sæt medium
112 sæt hard
38 sæt intermediate
24 sæt wets

Af dem blev brugt i alt 363 sæt:
22 sæt supersoft
104 sæt soft
119 sæt medium
63 sæt hard
34 sæt intermediate
21 sæt wets

Længste strækning kørt var:
14 omgange på supersoft
19 omgange på soft
30 omgange på medium
19 omgange på hard
47 omgange på intermediate
48 omgange på wet

Test tider

Dag 1

1.Webber1:22,693Soft New
2. Hamilton1:24,348Medium New
3.Vergne1:25,017Medium New

Dag 2

1.Grosjean1:22,716Soft New
2.Button1:23,181Medium New
3.Maldonado1:23,628Soft New

Dag 3

1.Hamilton1:20,558Soft New
2.Massa1:21,266Supersoft New
3.Sutil1:21,627Soft New

Day 4

1.Rosberg1:20,130Soft New
2.Alonso1:20,494Soft New
3.Button 1:21,444Soft New

MRR

Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya
  • 13/03/03 - Circuit de Catalunya - Formel 1 Test
  •