Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Classic Race Aarhus

Ægte Auto-G DTC race i Aarhus’ gader til Classic Race Aarhus

Classic Race
Aarhus 

24/12/12 

Tilskuerne til Classic Race Aarhus 2013 får som en nyhed mulighed for at opleve dansk motorsports kongeklasse/superliga i Aarhus’ gader, hvor Auto-G DTC stiller til start. Det bekræfter Auto-G DTC og Classic Race Aarhus i en pressemeddelelse.
 

Præsidenten for Classic Race Aarhus, Niels Brøchner siger:
- Vi er rigtig glade for, at DTC bliver en del af Classic Race programmet. Vi vil hele tiden gerne give publikum noget nyt og endnu bedre, og det er vi overbeviste om, at DTC kan være med til. Vi ser også et historisk perspektiv fra nogle af de ”muskel-biler”, der allerede deltager i Classic Race Aarhus og så op til de klassiske ”muskel-biler” som Chevrolet Camaro og Ford Mustang, der kører i Auto-G DTC.

- Classic Race Aarhus er et kultur-arrangement for den brede familie med særlig fokus på biler og bilhistorie. Vi ser meget frem til også at få et mesterskabs-tællende DTC-race på programmet. DTC-kørerne og de spændende DTC-racerbiler vil appellere til det brede publikum og tiltrække yderligere motorsportsentusiaster til Classic Race Aarhus, fastslår Niels Brøchner.


Fra Classic Race Aarhus 2012 i 1971-klassen, ”muskel-bilerne” Chevrolet Camaro yderst til venstre med nr. 72 og Ford Mustang med nr. 89 yderst til højre. I 2013 bliver der også deltagelse af DTC-racerne i form af Chevrolet Camaro og Ford Mustang, der kører ægte race i Aarhus’ gader
(Foto: Mogens Olofsen)

DTC-promotor Peter Elgaard siger:
- Banen til Classic Race Aarhus er stor og spændende. Der kan køres stærkt, og da det tæller med i danmarksmesterskabet, så køres der for at vinde. Men, det bliver ekstremt udfordrende for kørerne. Jeg er overbevist om, at det vil falde i publikums smag at få en ægte motorsports-oplevelse.

- DTC vil se frem til, at vi kan være med til at trække publikum til Classic Race Aarhus, og vi håber på, at vi kan give endnu flere lyst til også at opleve dansk motorsport på de permanente racerbaner.

To Auto-G DTC-racerkørere er ambassadører for Classic Race Aarhus, det er Casper Elgaard og Jan Magnussen. Casper Elgaard kender bybanen, hvor han har kørt historiske biler, og udtaler:
- Det er en rigtig god bybane i Aarhus, hvor det vil være spændende og intenst at køre Auto-G DTC. Samtidig kan DTC-kørerne give publikum et fantastisk race og show. Jeg glæder mig rigtig meget og ved, at det bliver utrolig spændende.

Classic Race Aarhus finder sted næste gang den 17.-19. maj 2013. Siden sin start i 2010 har Classic Race Aarhus udviklet sig til én af de helt store begivenheder i det centrale Aarhus. I 2012 var der 23.000 gæster, og arrangørerne håber på i 2013 at runde over 25.000 gæster.


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 19/05/13 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus
  •