Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Rasmus Sørensen i DM-Finalens top-5

DM Rally 
07/11/12 

Satser på en fuld sæson i næste års opgør om de danske rallymesterskaber
- En fjerdeplads i generalklassementet og en andenplads i klassen var for os et yderst tilfredsstillende resultat, fastslår den 25-årige mekaniker Rasmus Sørensen, Ølstykke, efter en hektisk og dramatisk finale i DM-turneringen; Mekonomen Rally Championship, på Bornholm.
 

- En fjerdeplads i generalklassementet og en andenplads i klassen var for os et yderst tilfredsstillende resultat, fastslår den 25-årige mekaniker Rasmus Sørensen, Ølstykke, efter en hektisk og dramatisk finale i DM-turneringen; Mekonomen Rally Championship, på Bornholm.


Rasmus Sørensen og Peter Egholm på målrampen i Rønne efter en hektisk DM-finale

Ligesom i semifinalen i Roskilde for nogle uger siden kørte han og co-driveren Peter Egholm, Kirke Hyllinge, også slutrunden i Peugeot Sport Dealer Team DK’s Peugeot 307 CC. I Roskilde sluttede holdet som nummer syv i generalklassementet, brøkdele af et sekund fra en sjetteplads, så fjerdepladsen på Bornholm var et markant skridt frem mod toppen i den danske rallyelite.


307’eren flyvende på en krævende og meget hurtig hastighedsprøve ved Teglkås

- Vi pressede bilen så meget vi kunne på slutrundens krævende hastighedsprøver, og hang i det yderste af neglene dagen igennem. Men vi holdt os på sporet hele vejen til mål, tilføjer det unge rallytalent, der startede sæsonen med to DM-runder i en Swift fra Suzuki Motorsport DK, men begge gange måtte udgå med motorskade.


307’eren på en af løbets ialt 12 krævende hastighedsprøver, her i et stenbrud ved Rønne

I de to mellemste af de seks tællende løb til de danske rallymesterskaber stod han og Peter Egholm over, mens de sonderede mulighederne for at finde en hurtigere og kraftigere bil, hvilket lykkedes med aftalen om at køre Peugeot-teamets 307 CC i DM-turneringens to sidste afdelinger.


Sørensen/Egholm presser med millimeterpræcision 307’eren gennem et snævert sving

- Nu gælder det 2013, og vi er igang med at finde ud af, hvad vi skal køre i den kommende sæson. Om vi fortsætter med 307’eren eller skal køre noget andet er endnu uafklaret, slutter Rasmus Sørensen, der nu skal forhandle med en række sponsorer om samarbejde i en ny sæson.

Morten Dam


Læs mere om:
  • Bornholm
  • 03/11/12 - Bornholm - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: