Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Frank Nielsen arbejder på højtryk for at blive klar

DM Rally 
02/11/12 

Rallykøreren skal have samlet en ny motor før DM-finalen på Bornholm
De seneste uger har været meget travle for Frank Nielsen og Børge Jensen. Rallymandskabet fra Odder måtte nemlig udgå med en ødelagt motor ved den seneste afdeling af Mekonomen Rally Championship, som blev kørt tidligere på måneden, og siden har man arbejdet på at blive klar til årets DM-finale, som køres på Bornholm i den første weekend af november.
 

”Vi arbejder på højtryk for at blive klar og er i fuld gang med at samle en ny motor,” forklarer Frank Nielsen.

”Alt det, der overhovedet kunne blive ødelagt i motoren, blev ødelagt sidste gang. Den ene ventil tabte et ventilhoved, og det ventilhoved har ødelagt stemplet. Plejlstangen er bøjet, og der skal også nyt topstykke til, så vi er nærmest lige startet forfra med at gentage det arbejde, vi havde gjort før løbet. Jeg har kunnet genbruge den ene af de to knastaksler, for den anden har fået et stort slag, og vi tør ikke bruge den.”


Frank Nielsen og Børge Jensen er i gang med at få bygget ny motor til deres Citroën C2 R2 Max

Finalen i Mekonomen Rally Championship køres på Bornholm, som ikke er den del af det danske kongerige, som landets rallykørere besøger særligt ofte.

”Sidste gang, vi kørte derovre, var i 2007, og jeg synes, at det var et godt løb, selv om det dengang gik vel meget ligeud og var meget fladt. Det var godt arrangeret, og det håber jeg også er tilfældet denne her gang,” siger Frank Nielsen.

”Jeg glæder mig til at prøve hastighedsprøverne, for man siger, at de skal være snoede, og er der noget, som passer mig, så er det når det drejer lidt. Samtidig har jeg også en bil, som kører perfekt til sådanne hastighedsprøver, men vi er jo en del af en meget hård gruppe i 2WD, så der bliver hård konkurrence. Jeg forventer at komme igennem, og det er også mit helt klare mål.”

FN Rally


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Bornholm
  • 03/11/12 - Bornholm - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: