Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Rotax

Frederik Vesti til den store DM finale

Rotax 
09/10/12 

I weekenden deltog den 10 årige jyde ved sidste afdeling af DM og JM i Rotax Mesterskabet. Frederik Vesti havde de bedst mulige forudsætninger forud for den store finale, da han var førende i DM serien med 2 point og i forvejen havde vundet JM. Men løbet skulle vise sig at blive en meget tæt og nervepirrende finale. Denne sidste afdeling af DM skulle køres på banen i Ikast – hvor Frederik tidligere på sæsonen kørte sig til en sejr i det Nordisk Mesterskab.
 

Fredagstræningerne startede klokken 14.00 her lagde Frederik hårdt ud og fortsatte de flotte præstationer og var hurtigste mand det meste af dagen. Lørdag morgen skulle der køres fire træninger, en tidstagning, et indledende heat, en præfinale og tilsidst den alt afgørende finale.

Frederik fortsatte de gode takter i de 4 træninger, og var igen hurtigst i de 3 første af træningerne. I sidste frie træningen placerede han sig med 2. hurtigste tid lige efter den nærmeste konkurrent i DM serien.

Vejret skulle i denne weekend vise sig at spille en meget stor rolle. På grund af det meget omskiftende vejr stillede det store krav til mekanikerne for at finde det helt rigtige opsæt til karten. Lige op til tidstagningen gav det et ordentligt regnskyl, og derfor måtte far og mekaniker Peter Vesti tage chancen og lave en drastisk ændring på karten. Dette skulle vise sig at være en forkert beslutning. Kort inde i tidstagning stod det klart at karten langt fra kørte optimalt og Frederik måtte derfor tage sig til takke med en 4. plads. Dette var et rigtig dårligt udgangspunkt til denne meget vigtige dag, da Frederiks nærmeste konkurrent i DM serien kørte en god tidstagning og indtog 1. pladsen. Dermed mistede Frederik nogle meget dyrebare point i den samlede stilling.

Det indlende heat skulle køres, og kort efter starten var gået, lavede Frederik to flotte overhalinger og indtog 2 pladsen lige efter Frederiks nærmeste konkurrent. Frederik kunne intet stille op og måtte tage sig til takke med en 2. plads. Præfinalen skulle vise sig at blive et meget svært heat, da regnen atter begyndte at falde lige efter samtlige kørere var kørt ud på tørvejrsdæk. Her viste Frederik sit store talent og kørte lige forbi den nærmeste konkurrent og indtog første pladsen. Denne placering blev holdt hele heatet ud, og dermed holdt Frederik liv i håbet om Danmarks mesterskabet.

Dette resultat betød, at slaget om DM titlen skulle stå i det allersidste heat for hele sæsonen. Det var en meget nervøs Frederik, der satte sig i karten og kørte ud til den alt afgørende finale. Frederik startede heatet fra første pladsen. I store dele af finalen så det MEGET lyst ud for Frederik, da han i de første 12 af de i alt 14 minutter førte finalen. Men pludselig smuttede den nærmeste konkurrent forbi, og Frederik måtte tage sig til takke med en samlede 2. plads i DM 2012. Det var en yderst skuffede Frederik der rullede ind i pitten, med tårer i øjnene efter det meget intense heat.

Frederik måtte bruge en halv time på at komme oven på igen, men derefter kunne han se det lyse i de i alt 22 podieplaceringer i 2012. Disse podieplaceringer rakte til følgende mesterskabsplaceringer:
2'er I Danmarks mesterskabet 2012.
1'er Aquilla cup 2012.
1'er I Jysk Mesterskab 2012.
1'er I Nordisk Mesterskab 2012.

Frederik bliver næste år at se i de danske klasser: Rotax Mini og Caddet Junior. Frederik kan se frem imod omkring 20 weekender på de danske gokart baner i 2013, til forhåbentligt flere podieplaceringer og mesterskaber.

Frederik Vesti takker hans team, RS-Competition, for et godt og lærerigt år. Derudover takker Frederik alle sine konkurrenter for en god racer sæson med masser af tætte kampe.

Vesti Motorsport


Læs mere om:
  • Frederik Vesti
  •