Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Odder-mandskab tror på fremgang i næste løb

DM Rally 
02/10/12 

Frank Nielsen og Børge Jensen er klar med nybygget motor i rallybilen
Den seneste afdeling af MekonomenRally Championship, der blev kørt i starten af september, var ikke den helt store succes for Frank Nielsen og Børge Jensen. Godt nok scorede de en fjerdeplads i den hårde 2WD-gruppe, men de måtte også konstatere, at de manglede fart i forhold til konkurrenterne, og det har de nu taget konsekvensen af.
 

”Efter det sidste løb tog vi og skilte motoren ad. Vi har valgt at bibeholde topstykket, men så har vi ellers bestilt en lang række nye stumper hos Citroën Sport i Frankrig, og dem har vi så bygget en helt ny motor ud af,” siger Frank Nielsen. ”Den glæder jeg mig virkelig meget til at prøve, så vi forhåbentlig kan give de andre hold i klassen noget konkurrence.”

Den nye rallymotor skal prøves i det kommende Tegee-Dan Rally, der er femte og næstsidste afdeling af Mekonomen Rally Championship. Det køres i den første weekend af oktober i og omkring Roskilde.

”Jeg har endnu ikke kørt prøverne igennem, men jeg kan forstå, at det er prøver, vi har kørt før, og jeg glæder mig til at se, om det er noget, som passer mig. Der skulle være flere prøver med masser af sving, og det er lige noget, som passer mig,” siger Frank Nielsen.

Sidste år sluttede han og Børge Jensen på en sammenlagt andenplads i kampen om Danmarksmesterskabet i 2WD-gruppen, men lige nu er de aktuelt på en femteplads blot to point fra holdet på tredjepladsen.

”Vi er klar til at kæmpe, men vi kan ikke nå førstepladsen i DM,” konstaterer Frank Nielsen. ”Men vi vil stadig kæmpe det bedste, vi kan. Så må vi bare kæmpe om de andre placeringer, vi har i hvert fald ikke opgivet endnu.”

FN Rally


Læs mere om:
  • Frank Nielsen
  • Roskilde
  • 06/10/12 - Roskilde - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: