Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

Formel 1

McLaren bekræfter Perez

Formel 1 
28/09/12 

Nu er det officielt
McLaren har klokken 10.00 bekræftet at det bliver mexicaneren Sergio Perez der overtager sædet fra Lewis Hamilton. Dermed er den store kabale ved at gå op.
 

Dermed snupper McLaren en af de kommende store kørere, efter at mexicaneren henover de seneste to sæsoner har imponeret for det mindre Sauber team. Perez har ellers været sat på Ferraris ungdomshold, men flere gange har det italienske team nedtonet deres interesse for den 22 årige mexicaner. I stedet bliver det så McLaren der snupper talentet og har lavet det som kaldes en "fler-årig aftale" - med andre ord en aftale om at være Grand Prix kører i 2013 og med mulighed for at forlænge kontakten yderligere.

Ikke overraskende er Perez glad for sin kommende arbejdsgiver. "Jeg har brugt 2012 sæsonen til at arbejde hårdt på at vise mit potentiale, men har altid forsøgt at være ydmyg og fokuseret. Jeg er - og vil altid være - meget taknemmelig for den tro som Peter Sauber og alle hos Sauber har vist mig, og for at give mig chancen til at køre Formel 1," siger Sergio Perez.

Mexicaneren kom ind i Formel 1 med stor støtte fra Carlos Slim og det mexicanske teleselskab - så mon ikke Martin Whitmarsh kan få nogle penge ud af lave en ny pakke hvor Telmex, Vodafone og McLaren laver et samarbejde? Med dagens første annoncering forlader Lewis Hamilton teamet. "Det er passende at sige tak til Lewis. Han skrev et stort kapitel i sit liv og karriere sammen med os, og var - og vil altid være - et medlem af en eksklusiv klub: klubben af McLarens verdensmestre. Det er klart at vi ønsket ham alt det bedste i fremtiden, ligesom det er kalrt at vi håber og tror at Sergio også blive et medlem af den eksklusive klub indenfor kort tid."


'Værsgo Sergio - du tager over'
(Foto: Sauber F1 Team)

Det ventes at Mercedes Grand Prix senere præsenterer Lewis Hamilton som deres kører ved siden af Nico Rosberg. Michael Schumachers planer for 2013 er ikke helt kendt - enten stopper han definitivt, men der er også rygter om at han måske kunne finde ind hos Sauber.

Benji

Læs mere om:
  • Sergio Perez
  • McLaren Formula 1
  •  



    ASETEK SIMSPORTS