Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk Rally

Historisk Rally Team Mejer leger stadig med i Tyskland

Historisk Rally 
25/09/12 

Deltaget i flere løb i Tyskland
Som udmeldt tidligt på sæsonen, skulle det for Historisk Rally Team Mejer i 2012 blive til deltagelse i flere tyske ralli’es. Teamet består af to potente Volvo 242 Turbo, som køres af Kurt Mejer/Bo Mølgaard og Heino Mejer/ Vagn Aage Sørensen.
 

Både op- og nedture
Sæsonen har for teamets to mandskaber budt på både op- og nedture. Opture for Heino Mejer i forbindelse med flere top-3 placeringer på enkelte hastighedsprøver. Nedture på grund af små tekniske problemer i de fleste af de løb de har deltaget i. I begyndelsen af sæsonen havde Kurt Mejer en del motorproblemer, men disse er nu løst, og bilen kører fuldt tilfredsstillende.


Heino Mejer

Senest med i Ostseerally
Seneste deltagelse i Tyskland, var i Ostsee Rally 2012, som blev kørt i den 8. September i området nord for Lübeck. Bl.a blev der kørt en lang hastighedsprøve på det lukkede militære øvelsesområde Putlos. Putlos er en meget berygtet hastighedsprøve, hvor underlaget skifter meget. Der er normal jævn asfalt, ujævne grusveje, og betonunderlag at køre på.


Kurt Mejer

Store køretekniske udfordringer
Mange af vejene i de tyske ralli’es er desuden meget smalle og bakkede, med hegn på begge sider, hvilket gør at man ikke kan se hvad der gemmer sig både i og efter svingene. De er meget teknisk krævende, og der følger mange overraskelser med, selvom noterne i løbet er lavet perfekt.

De små uforudsete detaljer for Heino Mejer
For Heino Mejer blev det en af de små uforudsete detaljer der blev afgørende i løbet. Efter prøve 9 lå han og Vagn Aage Sørensen på en generel 8. plads, foran flere stærke 4-hjulstrukne biler. På prøve 10 var det imidlertid slut, da bilen pludselig gik i stå. Der var ingen tvivl om at det var benzintilførselen der svigtede, men hvor var fejlen? Efter nogen fejlsøgning, opdagede Heino at en ledning ved benzinpumpen havde revet sig løs på de ujævne veje. Den blev monteret igen, og jagten kunne genoptages.


Heino Mejer

Heino Mejer Langt nede på resultatlisten
Den lille detalje med det elektriske, gjorde at Heino Mejer mistede langt over 4 minutter på prøven, og til sidst måtte han tage til takke med en samlet 21. plads. Trækkes de ca. fire et halvt minut som han satte til på prøve 10, ville slutresultatet have været en placering omkring en generel 6. eller 7. plads.


Kurt Mejer

De store uforudsete detaljer for Kurt Mejer
For Kurt Mejer så det dog værre ud. På anden sidste hastighedsprøve var vejene så ujævne, at bagtøjet på bilen rev sig løs, og fik så hård en behandling at ”banjohuset” knækkede. Det var for deres vedkommende her slut på løbet, og de måtte desværre udgå.

Kører igen i sydtyskland den 27. Oktober
Teamet holder nu en pause på nogle uger inden de voldsomme Volvo’er skal luftes igen. Denne gang den 26. og 27. Oktober i ADAC-3-Städte Rally, med rallycentrum i Kirchham, som ligger i området øst for München, kun få kilometer fra den østrigske grænse.


Kurt Mejer

Viggo Johansen