Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser
ASETEK SIMSPORTS

World Endurance Championship

Interlagos - 1. fri træning

FIA WEC 
13/09/12 

World Endurance ChampionshipHer til eftermiddag dansk tid er den første fri træning til årets 5. afdeling af World Endurance Championship kørt, og ikke overraskende er det Audi der er hurtigst, og det er igen Audi R18 e-tron quattro der er hurtigst 0,468 sek. foran Audi R18 ultra hvor Tom Kristensen kører.
På 3. pladsen har vi Toyota TS030 - Hybrid kun 0,685 efter den hurtigste Audi.
 

Der er dog ikke nogen tvivl om at der slet ikke bliver kørt stærkt endnu. Hurtigste benzin LMP1 er HPD ARX 03a – Honda, kun 1.218 sek. langsommere end den hurtigste Audi, og det er efter min bedste overbevisning ikke det reelle styrkeforhold..

Hurtigste LMP2 bil er HPD ARX 03b - Honda med Vicente Potolicchio, Ryan Dalziel og Stéphane Sarrazin. Denne LMP2 er kun 3.932 sek. langsommere end den hurtigste Audi, og måske er det LMP2 hastigheden vi skal vænne os til fra 2014, men det gør nu ikke noget, bare konkurrencen er hård.

OAK Racings Morgan - Nissan med nummer 35, hvor David Heinemeier Hansson normalt kører, er ikke med helt fremme. Deres bedste tid er 1:29.786 , ca. 1½ sekund langsommere end den hurtigste LMP2.

Hurtigste GTE Pro er ikke overraskende fra AF CORSE, og kørt af Giancarlo Fisichella og Gianmaria Bruni. Nummer 2 i klassen er Team Felbermayr-Protons Porsche 911 RSR (997), kørt af Marc Lieb og Richard Lietz. Forskellen på de to er kun 0.306 sekund, men i og med at der kun er 4 deltagende teams i klassen, så er spændingen nærmest ikke eksisterende.

Hurtigste GTE Am bil er AF Corse-Waltrips Ferrari F458 Italia, kørt af Francisco Longo, Alexandre Negrão og Enrique Bernoldi. Næst hurtigst er lidt overraskende Larbre Competitions Chevrolet Corvette C6-ZR1, kørt af Patrick Bornhauser, Julien Canal og Fernando Rees. Der er kun 0.267 sekund forskel på de to og det skal blive spændende og se om den efterhånden aldrende Corvette kan holde dampen oppe hele weekenden.

Senere på dagen er der endnu en 1½ times fri træning

Vejgaard

Læs mere om:
  • Interlagos
  • 15/09/12 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM
  •  



    ASETEK SIMSPORTS