Info 02/01/01
|
|
I forbindelse med lanceringen af Motorsporten.DK, har vi sammen med Team Randers Racing et spændende tilbud til dig der gerne vil prøve en Formel 2000. Den 22. april 2001 vil Team Randers Racing arrangerer en testkørsel på Randers Køretekniske Anlæg, hvor seks af vores læsere har muligheden for at komme på banen i en Formel 2000. |
Banen på Randers Køretekniske Anlæg er ca. 900 meter lang, og giver gode muligheder for at få fornemmelsen af hvordan det føles at være Formel 2000 kører.
Rent praktisk så inddeles dagen således:
- Deltagerne skal være klar på Randers Køretekniske Anlæg senest kl. 11:00.
Anlæget vil dog være åbent fra KL. 09:00, hvor Team Randers Racing kommer og stiller op, tester bilerne af, m.m. Team Randers Racing er vært ved et let traktement samt læskedrikke (alkoholfri naturligvis).
- Derefter er der lidt information om Formel 2000, lidt teori undervisning, samt gennemgang af førerpladsen i en formel racer.
- En "fodtur" banen rundt med en repræsentant for Team Randers Racing, som vil forklarer lidt om ideallinier og bremsepunkter, samt i øvrigt give gode råd. Og hvis tiden tillader det vil der i denne forbindelse blive mulighed for at prøve banen i egen bil.
- Kørsel på banen i Formel 2000, der vil af sikkerhedshensyn kun være en racer på banen af gangen.
Det er racerere af denne type Team Randers Racing stiller til rådighed til arrangementet.Og hvem kan så komme ud og køre? Enhver der er fyldt 18 år, og som har et gyldigt kørekort.
Bemærk: Al kørsel samt ophold på Randers KTI foregår på eget ansvar og risiko. Personer over 185 cm. i højden og/eller 90 kg. kan have besvær med at være i racerne. Og hvordan kommer du så ud og køre? Der vil blive udbudt 5 pladser til arrangementet, og disse 5 pladser vil blive solgt til højstbydende. Den sidste plads vil der blive trukket lod om, blandt alle der har indsendt et gyldigt bud, under forudsætning af at alle de fem øvrige pladser bliver solgt. Der kan indsendes bud fra den 1. januar 2001 til og med den 15. januar 2001. Mindste bud vil være 1200 kr. pr. plads, og hver deltager/byder kan kun købe en plads, men kan selvfølgelig godt byde flere gange. Hvert bud skal afgives i danske kroner og i hele 10'er beløb. De 5 højstbydende vil blive bedt om at indbetale deres bud til Team Randers Racing senest den 28. februar 2001. Såfremt en byder ikke står ved sit bud eller ikke indbetaler rettidigt, fortaber byderen sin ret til pladsen, og budet rykker øjeblikkeligt ned af listen. Bud skal sendes til Motorsporten.DK, og indeholde følgende oplysninger: Bud i danske kr. Fulde navn Adresse Telefon nr.
Her på Motorsporten.DK vil der jævnligt blive vist de 5 højeste bud. Undtagen i de sidste 24 timer, for at øge spændingen.
Du kan se de aktuelle bud her. Hr. Nielsen
|