Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

24 Hours

Team Sally Racing i Barcelona til 24 timers løb

24 Hours 
30/08/12 

6-9 september på den Spanske Formel 1 bane
Endnu engang er Team Sally Racing sat op til at deltage i et udenlandsk ”endurance” løb. Vi har efterhånden stor erfaring med denne slags løb, og har deltaget i Dubai 24H 2 gange (2010 og 2011) og Ungarn 12H 3 gange (2009 – 2010 – 2011) og sidste år i Barcelona 24H. I alt 6 udenlandske løb, hvoraf vi har vundet de 4 i vores klasse.
 

"Så det må siges at være en god statistik og en succes for teamet. Dette skyldes selvfølgelig kørerne, som ”kæmper” i 2 timer ad gangen, og ikke mindst mine teamfolk som har meget erfaring og gør et stykke fantastisk arbejde, så bilen, vores pitstop og tankninger spiller 100 % hver gang", fortæller team ejer, Jesper Sally Petersen.

Der vil være 58 biler til start, hvoraf de 18 er i ”vores” klasse A2. Det er langt den største klasse vi deltager i og det er også første gang der er så mange biler i den klasse - en kæmpe udfordring.

Men med 5 stabile og erfarne kørere, Martin Sally – Peter Obel – Martin Gøtsche – Andreas Schrøder – Lars Bo Hansen, sætter vi store forventninger til løbet..

Team Sallys folk har også en anden udfordring, og det er at vi skal deltage i det danske DEC på Jyllands-Ringen, lørdag d. 1 september (2 dage før afrejse til Barcelona) med den samme bil og med 3 af de fem kører som også skal køre i Spanien. Så der bliver run på i Team Sallys garage, søndag og mandag…
"Men det er vigtigt for os at deltage i det 5 og afsluttende DEC løb, hvor vi ligger nr. 3 samlet..." siger teknisk chef, Martin Sally Petersen, med et smil.

Man kan følge os på vores Facebook side, hvor der løbende vil blive opdateret fra Barcelona.
http://www.facebook.com/pages/Team-Sally-Racing/223549591025278

Eller direkte live, fra fredag d. 7. september, på http://live.24hseries.com/

Team manager, Kim Nielsen


Læs mere om:
  • Sally Racing
  • Catalunya
  • 12/09/09 - Catalunya - 24 Hours
  •  



    MOTOmania ”Så er den gal igen…!”