Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

DM i Rally

Hård efterårssæson venter

DM Rally 
29/08/12 

Danmarksmestrene i rally, Brian Madsen fra Slagelse og Anja Posorski fra Tjele, er rustet til kamp.
"Sidste år førte vi danmarksmesterskabet i rally, fra det startede i marts, til det sluttede i oktober, men i år har det været en del mere op ad bakke." Sådan vurderer den regerende mester Brian Madsen situationen.
 

Efter at halvdelen af mesterskabets seks løb er kørt, ligger de regerende mestre kun på tredjepladsen i deres Peugeot 207 Super 2000. En del af årsagen er, at Madsen og Posorski blev udelukket fra anden afdeling.


De regerende rallymestre Anja Posorski og Brian Madsen er enige om taktikken for resten af sæsonen: "Fuld attack fra første meter," siger de i kor
(Foto: Michael Eisenberg)

Det har mestrene lagt bag sig. Nu skal der køres stærkt i de tre sidste løb, hvoraf det første er Peugeot Rally i den kommende weekend på vejene omkring Ringkøbing:

"Vi kommer til at angribe hårdt fra første meter, og så gælder det om at vinde både løbet og den pointgivende super-specialprøve. Så må vi se, om det lykkes, og hvor meget vi så har gnavet af de andres forspring," vurderer Brian Madsen.

Det er midtjyderne Christian Jensen og Freddy Pedersen, der fører foran østjyderne Ib Kragh og Mie Petersen. Begge kører i biler magen til Brian Madsens Peugeot.


Brian Madsen og Anja Posorski har farten til at kunne vinde weekendens løb til DM i rally
(Foto: Michael Eisenberg)

Der resterer stadig tre løb til mesterskabet, og det giver mestrene visse forhåbninger:

"Vi kommer med fuld attack klar fra morgenstunden. Vi skal vinde og vente på, at andre får modgang," slår codriver Anja Posorski fast.

Stillingen i DM for 4WD

1. Christian Jensen/Freddy Pedersen Ans/Bjerringbro Peugeot 207 Super 2000 63
2. Ib Kragh/Mie Petersen Juelsminde/Daugård Peugeot 207 Super 2000 40
3. Brian Madsen/Anja Posorski Slagelse/Rødding Peugeot 207 Super 2000 39
4. Max Christensen/Ole R. Frederiksen Svenstrup/Skibby Subaru Impreza WRX 35
5. Tim Svanholt/Carina Møller Roskilde/Helsingør Mitsubishi Lancer Evo IX 30
6. Steen Andersen/Iben Louring Brøndby/Amager Mitsubishi Lancer Evo VII 21
7. Esben Hegelund/Karsten Isaksen Hadsten/Egtved Peugeot 207 Super 2000 14

Løbskalender

Løb Dato Løbsnavn Sted
DM 1 22.-24. marts ADAC Wikinger Rally Slesvig
DM 2 18.-19. maj Jual Rally Juelsminde
DM 3 29.-30. juni Suzuki Rally Sorø
DM 4 31. august-1. september Rally Ringkøbing Ringkøbing
DM 5 5.-6. oktober Tegee-Dan Rally Roskilde
DM 6 2.-3. november Rally Bornholm Rønne


Michael Eisenberg

Læs mere om:
  • Anja Posorski
  • Brian Madsen
  • Ringkøbing
  • 01/09/12 - Ringkøbing - DM Rally
  •  
     

    DM i Rally nyhederne på Motorsporten.dk er sponsoreret af: